I November vågner nisserne.
Min nisse blev vækket af et uimodståeligt
rødt nøgle Snefnug.
Sjovt nok kommer det med nissehuer altid til mig i 11. time. Hvis det også gælder for dig er det her en af de hurtige.
GOD STRIKKELYST OG NISSETID
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
VERDENS
BLØDESTE NISSEHUE
-
PixenDk´s CaMaRose ”Hack”-
Størrelse: 0-2 (3-6) 7-9 år (voksen).
Hovedvidde: ca. 38-43 (43-48) 48-54 (54-59) cm.
Længde: 42 (48) 54 (60) cm.
Garn: Snefnug fra CaMaRose.dk.
Garnalternativ: Stjernestøv fra CaMaRose.dk, perfekt til glimmernissen !
Vejledende
garnforbrug:
Bundfarve
(Askegrå 74644): 1 (2) 2 (3) nøgler.
Stribefarve (Rød 7870): 1 (1) 1 (2) nøgle(r).
Tilbehør: 25 mm bred elastik i længde passende
til barnets hoved. Fyldevat, uldfleece eller
luftige garnrester.
Strikkepinde: Rundpind nr. 6 (40 cm) og strømpepind
nr. 6.
Strikkefasthed: 15 m =
10 cm i glatstrik.
Forkortelser:
r = ret, vr = vrang, dr =
drejet (r gennem bagerste maskeled), m = maske, omg. = omgang, udt.
= udtag (løft lænken op mellem to masker og strik den drejet ret, * - *
= gentag omg. ud, sm = sammen
NOTER:
Nissehuen
strikkes nedefra og op på rundpind. Strik indtagene på 2. omgang i den
igangværende farve.
_________________________________________________________________________________
Kant
Med bundfarven,
slå 64 (72) 80 (88) m løst op på rundpind 6 (40 cm). Strik lige op i glatstrik
til arbejdet måler 4 cm, strik 1 pind vrang (= ombuks kant) og strik igen 4 cm
glatstrik.
Huen
Skift til
stribefarve og strik skiftende striber med 2 omg. stribefarve, 2 omg.
bundfarve til arbejdet fra ombukskanten måler 6 cm.
Placer 8 markører
således: * Strik 8 (9) 10 (11) m glat, Sæt en markør på pinden * gentag fra
*til* omgangen rundt, til der er sat 8 markører i alt.
På næste omgang
tages 1 m ind før hver markør således: * Strik glat frem til 2 m før markøren,
2 masker ret sammen * gentag fra *til* omgangen rundt (= 56 (64) 72 (80) m på
p). Denne indtagning gentages med 6 cm mellemrum 6 (7) 8 (9) gange i alt, til
der er 16 (16) 16 (16) m tilbage. Slut af med at strikke 6 cm glat (målt fra
sidste indtagning, slut med stribefarven). Strik 1 omgang og tag ind således. *
2 m ret sammen *, gentag fra * til * omgangen rundt (= 8 m tilbage).
Bryd garnet og
træk det igennem de resterende masker og hæft ende.
Strikket
kugle kvast
På strømpepind
6.0 slå 3 m op. Lad en god lang tråd hænge til montering.
Strik 1 pind: *
1 r, 1 dr r * i hver maske (= 6 m). Fordel de 6 masker med 2 på hver 3 pinde.
Herfra strikkes
der rundt på strømpepinde:
1 omg. glatstrik, 1 omg. * 1 r, 1 udt. * (=12
m), 1 omg. glatstrik, 1 omg. * 1 r, 1 udt. * (=24
m), 1 omg. glatstrik, 1 omg. * 3 r, 1 udt. * (= 30 m), 3 omg.
glatstrik, 1 omg. * 3 r, 2 m r sm *, 1 omg. glatstrik, 1 omg.
* 2 r, 2 m r sm*, 1 omg.
glatstrik, 1 omg. * 1 r, 2 m r sm, 1 omg. glatstrik, 1 omg,
* 2 m r sm*.
Fyld kuglen til
den er fin rund. Bryd garnet og træk tråden gennem de tilbageværende masker på
pindene og træk åbningen pænt til, hæft enden.
Montering
Buk kanten op
mod vrangsiden. Sy med en tråd bundfarve (ca 1 m) gennem opslagslænken og
lænken i bundfarven på vrangen med ”bløde” sting, de må ikke blive stramme. Lad
en lille åbning stå til elastikken, træk elastikken igennem og sy den til i
passende størrelse. Luk åbningen i løbegangen. Fra ydersiden af huen trækket du
tråden fra opslaget til kuglen gennem spidsen. Fra indersiden hæfter du tråden
så kuglen sidder godt fast. Du kan med fordel sy hue og kugle sammen i en
cirkel svarende til en pebernød i omkreds ; )
Ingen kommentarer:
Send en kommentar