tirsdag den 17. marts 2015

Strik-Sy-Klip-Strik En DIY

 
Til "Langeland" Cardigan med hulmønster kommer her en lille foto vejledning af hvorledes der midt for i sømmet kan klippes op til knapkanter.
 
Jeg har valgt at sy på maskine og strikke forkanterne op tæt på sømmet, således ligger den rå kant sig let og fin til bagsiden og står rå herefter.
Andre foretrækker at lukke maskerne ved at hækle en kant gennem maskerækken inden der klippes og lave belægninger på bagsiden i enten et strikket kantbånd eller et stofkantbånd.
 
Modellen strikkes med 6 masker glat midt for.
 
 
På hver side af de 6 midt for masker sættes en knappenål, evt. flere ned igennem arbejdet så du hele tiden har overblik over hvilken række du er i .
 
 
 
I første maskerække mod midten fra de blå knappenåle, syes med en kraftig tråd i kontrastfarve ned gennem maskerækken fra hals til bulkant.
 

I første maskerække mod midten fra kontrasttrådene (grønne knappenåle) = 2. række fra de blå knappenåle, syes på maskine med ligesøm/zigzag stinglængde 2-2,5 ned igennem maskerne 2-3 gange på begge sider. PAS PÅ ikke at trække arbejdet så kanterne bliver "for lange" i fht. det øvrige arbejde. Let gerne trykket på overtryksfoden.


Nu kommer det de fleste får lidt sved på panden ved at tænke på, at klippe i strik !
Har selv i mange år ikke "turdet" prøve, men må sige at jeg fortryder ikke bare at have vovet pelsen langt før for det er virkelig ikke så farligt som man tror.

Et lille og vigtigt tip:  vær sikker på at du har styr på rækkerne og at der er syet i den rigtige række fra øverst til nederst. Tjek efter at den linje mellem maskerne du skal til at klippe i er fri for symaskine sting og kontrasttråd HELE vejen. (se tegningen)

INDEN du klipper vil jeg anbefale at du ligger noget imellem for og bagstykke, et blad, en bog , noget du ikke lige kan klippe igennem, sørg for at det du bruger hele tiden er imellem saksen i forstykket og bagstykket , så risikerer du ikke pludselig at skulle lave knapkanter både for og bag.

Imens du klipper kan det være en fordel med venstre hånd at sprede maskerne lidt så du bedre kan se hvordan de forløber og ikke kommer til at klippe ind i sidemaskerne mod kanterne.
Klip nu op som vist på tegningen.


Nu ser arbejdet således ud, mod opklipskanten og mod midten fra symaskinestinget kan du evt lige ligge et zigzagsøm, igen pas på ikke at trække arbejdet.


I masken hvor kontrasttråden løber strikkes nu masker op, jeg strikker 2-3 m op og springer næste m over således at kanterne ikke kommer til at flane / fylde for meget. Prøv dig frem hvad der ser bedst ud med din strikkefasthed.
 
Når maskerne strikkes op så tæt på syningen "vipper" opklipskanten lidt af sig selv om på bagsiden.
 
Personligt kan jeg godt lide kanten rå og let, men ønsker du at skjule syningen og evt. små strittere kan du enten strikke en belægningskant op eller sy et smalt kantbånd henover i hånden.


 

Og ja, nu er det allerede klaret.

KH

Ingen kommentarer: