Puden er hæklet i
KAUNI RR7 og pyntet med kauni RR8.
Du skal bruge hæklenål nr 3,5 og 4 OG så er det vigtigt at du hækler LØST !!
Elles kan arbejdet trække sig meget skævt.
Jeg har hælet to stykker som hver måler 40x40 cm og fyldt en fjerpude 45x45 cm i , giver sig nemlig!
Efter at jeg har hæklet de to stykker har jeg vasket dem i hånden og liggetørret dem, her er der mulighed for lige at strække de to stykker helt i facon så de passer til hinanden og målene 40x40.
Er du klar ?
I dobbelt garn på nål nr 4 slår du MEGET løst 58 luftmasker op, laver en luftmaske i ENKELT tråd med nål nr 3,5, vend og hækel 58 fm tilbage med nål nr 3,5 som bruges i resten af arbejdet !
Vend og lav 3 lm ( luftmasker)
Lav nu 4 stangmasker i første maske således.
Lav 1 lm, spring en maske over og lav igen 4 stangmasker i næste maske.
Således fortsættes rækken ud.
Nu har du en lidt krøllet række.
Vend
Lav 1 lm
Stik nålen i mellemrummet med de to "vifter" fra første række.
Slå om og tråk tråden igennem.
Slå om og træk gennem de to løkker.
Lav 1 lm og fortsæt rækken ud.
Resultatet er at "vifterne" buler lidt ud og giver den lidt boblede overflade.
Vend og lav 3 lm.
Lav nu igen 4 stangmasker i første maske=de 3 lm fra starten.
Således fortsætter du "bare" ca 26 gange mere til dit stykke lidt afhængig af din personlige hæklefasthed er 40 cm højt og 40 cm bredt. Ved slutningen trækker du bare tråden igennem og hæfter.
Lav et stykke helt magen til, vask de to stykker og stræk dem i form 40x40 cm. Nå stykkerne er tørre, ligger du dem vrang mod vrang og hækler dem sammen med fastmasker på 3 sider. Nu har du en "lomme" som du putter din pude i og herefter fortsætter du med at lukke af. Hæft alle løse ender.
Sammenlukning med fastmasker jævnt hele vejen rundt. Pas på ikke at stramme fastmaskerne for meget !
Nu er du næsten færdig, "finnerne" på søhesten er her lavet ved at lave "vifter" af 3 stangmasker i en fastmaske efterfulgt af 1 luftmaske, spring en fastmaske over og lav igen 3 stangmasker i den næste fastmaske.
Fuldstændig som når man laver
GRANNYSTRIPES
I hjørnerne kommer du omkring således 3 stangmasker, 1 lm , SPRING INGEN MASKE OVER MEN GÅ DIREKTE I NÆSTE MASKE, 4 stangmasker , 1 lm, direkte i næste, 3 stangmasker, og så tilbage til almindelig fremgangsmåde :-)
Kunne du følge med ?
Hvis du synes det her er lige i overkanten af din nuværende tidskonto eller håndarbejdskunnen kan du glæde dig til i mogen ,der kommer nemlig en DIY på Det Firkantede Cirkus en anden pude som kan klares på en god aften ;-)
Rigtig god fornøjelse
KH