Når man bor på anden, uden altan og med kolonihave priser der giver grå fingre, må man jo prøve at få lidt have i vindueskarmene.
De fleste indendørsplanter jeg kender til er lidt kedelige, bedstemoragtige eller "bare" grønne men jeg ELSKER blomster så jeg er ved at prøve mig frem med forskellige blomster.
Stod læææænge i går og sukkede over en lavendelfarvet syrenbusk og overvejede om den da ikke kunne overleve i vores stue...
Mere realistisk endte jeg dog med et par små tulipaner på løg, jeg har ganske enkelt fjernet alt jord og klippet rødderne af for derefter at sætte løgene ned i nogen af de mange hyacintglas jeg gennem årene har fået samlet.
Tulipanerne klarer sig fint med den væske der er i løgene, og så kan de jo genbruges ;-)
På børneværeslet er det blevet til nogen mere hårdfør... og meget forplantningsvillig plante, for at give den bare et lille pift af farve har den fået en Pink tallerken fra Rice som underskål.
Den sarte Hortensia er mit smertensbarn...ak ve om jeg bare lidt glemmer at give den vand!!
I soveværelset har jeg sat en duft geranie, den afgiver en ganske sart og fint duft.
Og med jævne mellemrum sætter den disse fine sarte blomster.
Imellem de mange forsatsvinduer i lejligheden har jeg sat hyacintglas af den "smalle" type.
Hyacinterne står helt fantastisk her i kulden, vokser ikke for hurtigt.
I mit meget beskidte køkkenvindue står endnu et par tulipanløg klar til at folde deres blomster ud.
Vintersollyset er helt særligt.
Bringer du haven ind?
Nyd Dagen
KH