I sommerferien
omgivet af Langelands smukke landskab og endeløse ro besluttede jeg at
genoptage rugbrødsbageriet OG tage det med tilbage til hverdagen.
Efter en del
testbagninger og tilpasninger er den endelige komposition til vores
hjemmebagte Hverdags Rugbrød opnået.
Min variant af det
klassiske brød er økologisk, mørkt, uden kerner, med et lille ”knas” og et drys frø.
Brødet har en skære og smørevenlig konsistens, er testet og godkendt af flere børn og præsterer formidabel holdbarhed.
Opskriften er på eet
brød, men du kan sagtens bage flere samtidigt. Brødet holder sig, med de angivne ingredienser, lækkert
i op til en uge +, se i opskriften hvordan jeg pakker det ind.
Et lille tip til en
absolut YNDLINGS snack hjemme hos os finder du sidst i opskriften ; )
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
UDSTYR SU SKAL BRUGE:
- En røremaskine er nærmest uundværlig, du
kan godt ælte i hånden men min erfaring er at røremaskinen giver dejen nogle
hug som virkelig gør en forskel og personligt giver jeg op på at håndælte den
faste og klistrede rugbrødsdej. Jeg har den klassiske Kitchenaid, det er ud fra den jeg angiver hastighedstrin.
- En brødform
- Bagepensel
- Lille gryde
- Ekstra rist og lidt brødpapir
- Brune brødposer, se i opskriften.
SURDEJ:
Inden du kan bage dit
første brød skal du
lave en surdej, det tager 4-5 dage. Fremover skal du kun holde surdejen ”i
live”.
Vælg et godt glas med
låg til din surdej, jeg bruger et udtjent honningglas.
Fyld ca. 3 deciliter
koldt vand i, tilsæt lidt Rugmel imens du rører rundt. Når konsistensen er hen
af havregrød er du i mål.
FREMOVER opbevarer du din surdej i køleskabet med låg på. I starten fortsætter du med at røre i den 1-2 gange dagligt, men når den er godt i gang kan du hvis du bruger af den minimum 1 gang om ugen bare lade den står og kun røre i den inden du skal bruge af den. Bruger du den ikke minimum 1 gang om ugen skal du forny den ved at tage ca. 1/2 deciliter op af glasset og hælde nyt mel og vand i som beskrevet i opskriften.
INGREDIENSER TIL EET BRØD:
- Ca. 10 g smør til at smøre formen og pensle
brødet med. Jeg bruger RIGTIG smør, ikke noget smørbart eller andet
blandingsprodukt.
- Vand, 400 milliliter håndlunken +.
Jeg skriver
+ fordi dit vand skal i den kolde røreskål, tilsættes den kølige surdej og
herefter stadig have en lunken temperatur når du tilsætter gæren.
- 1/4 pakke Gær (ca. 12.5g)
- 11 gram Havsalt.
- 1/2 deciliter Surdej
- 2/3 deciliter Frø
Af frø
bruger jeg Mørke hørfrø og for at få et lille delikat ”knas” i mit brød
tilsætter jeg hele ristede Hampfrø, ikke de knækkede og afskallede men de hele.
Jeg kan få Hampfrø i min lokale helsekost og du kan se hvordan de ser ud lige
HER
- 1 Toppet teskefuld Mørk Maltmel som denne HER
- 175 gram Ølandshvedemel
- 365 gram Rugmel
BEMÆRK !
Jeg har valgt mel fra Mølleriet som er lidt ”groft” i
det. Disse typer mel finder du let i en helsekostbutik. Min erfaring er at mange
supermarkeder kører nogle lidt ”finere” typer mel. Det gør en forskel på
konsistensen hvis du brugere de finere typer.
Melet fra Mølleriet fandt jeg i en helsekostbutik i Svendborg. Det er Rugmel og Ølandshvedemel herfra opskriften er baseret på. Du kan finde mølleriet lige HER
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Nu til brødet:
Har du god tid, sæt
din surdej ud på køkkenbordet 30 min før du skal bruge den.
Hæld surdejen op i røreskålen og forny ved samme lejlighed surdejen
med 1-2 spiseskefulde rugmel og en sjat vand og rør rundt, hold konsistensen fra
før.
Tilsæt dit lunkne + vand, rør rundt. Kontroller at vandet
stadig er håndlunkent.
Tilsæt gæren og rør den ud.
Sæt skålen på
røremaskinen og lad den køre med dejkrogen på trin 2, tilsæt maltmel, salt og frø. Lad det
køre lidt.
Tilsæt alt melet og
lad dejen ælte på lav hastighed i ca. 5
minutter. Herefter skruer du hastigheden op på trinnet lige før maks i ca. 5 min. Dejen skal være fast
og klistret på samme tid.
Lad dejen stå tildækket i 3 timer, imens du når en hel del andre ting.
Når dejen har stået i
3 timer smører du rugbrødsformen godt ind i smør, helt ud i alle hjørner og med
et jævnt lag på alle flader.
Fyld formen med
rugbrødsdejen, få dejen trykket godt ud i formen. Jeg bruger en spiseske som
jeg hele tiden dypper i koldt vand til at få den på plads med. Til sidst
glatter jeg dejen helt vandret på overfladen, giv den en ekstra ”glatning” på
lags i midten.
Dæk igen til og lad
dejen stå i ca. 2 timer.
Efter 2 timer tænder
du ovnen på 180 grader, placer en
rist på anden nederste rille.
Når ovnen er varm,
smelter du smøret i en lille gryde,
pensel brødets overflade og sæt brødet i ovnen i 45 minutter. Smid ikke smøret ud.
Gør den ekstra rist
klar på køkkenbordet, placer et stykke papir under risten.
Efter 45 minutter tager
du brødet ud og vender det over på den ekstra rist med oversiden op. Pensel
overfladen med smør.
Lad rugbrødet køle
HELT af.
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Jeg opbevarer mit rugbrød i nogle
aflange brune brødposer fra min
lokale helsebiks. De føles lidt som madpakkepair og enten er det posen
eller den ”geniale” blanding af ingredienser der gør at brødet holder langt
bedre end almindeligt bagerbrød i bagerposer. Men det at posernes
dimensioner passer helt perfekt til brødets str. kan jeg ikke stå for. Du kan
se de poser jeg bruger HER
Vores YNDLINGS snack i hverdagen:
En lille godte i
madpakken, ind imellem til den lille sult og sågar som erstatning til SLIK når
den søde tand slår alarm.
Skær to skiver brød,
ca. 0.5 cm tykke.
Kom et tyndt lag
smør, på begge stykker !
Skær to pålægstynde
skiver af KOKOSRULLEN (the one and only) klap sammen og nyd den.
KOKOSRULLEN skal
i vores familie være denne HER, endnu en klassiker du finder i helsekosten, den kan måske virke lidt kostbar men den er drøj i brug ; )
For god
ordens skyld skal siges at jeg IKKE har nogen aftaler af NOGEN art med de sider
jeg linker til. Jeg modtager hverken ”gaver”, betaling eller modydelser.
Henvisninger er udelukkende en let og tilgængelig måde at give dig et overblik
over hvordan de ting jeg kan anbefale og henviser til ser ud hvis du vil
finde dem magen til.
For god
ordens skyld skal siges at jeg IKKE har nogen aftaler af NOGEN art med de sider
jeg linker til. Jeg modtager hverken ”gaver”, betaling eller modydelser.
Henvisninger er udelukkende en let og tilgængelig måde at give dig et overblik
over hvordan de ting jeg kan anbefale og henviser til ser ud hvis du vil
finde dem magen til.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.