tirsdag den 24. april 2018

"Darling" - En BLØD sweater til pigerne Str- 1-12 år


Efter ”Brormand” fik jeg lyst til at lave en rigtig tøsesweater og da flere havde ønsket en udgave af denne dukkesweater i børnestørrelse var det jo lige til at kaste sig ud i "Darling". ( Find knittingpatterns in English HERE )
 
 
Darling har fået lidt mere hulmønster fordi det var muligt men ellers den og dukkeudgaven ens. Darling kan som dukkeudgaven strikkes med en tynd glimmertråd sammen med den ultra bløde Snefnug det har jeg dog udeladt her.
 
 
Den høje rib på ærmerne giver god bevægelsesfrihed trods de moderate ballonærmer med puf på skuldrene.
Selve modellen er ultra blød og på trods af at den er vamset og strikket på store pinde bliver resultatet grundet garnets struktur meget let.
 
Darling er en helt perfekt let og lun sag til de kølige dage og aftener. Du finder opskriften 24/7 på pixen.dk lige HER og ude i garnbutikker som forhandler garn fra CaMaRose og har valgt at tage den hjem, du kan se forhandler listen HER.
Jeg har fået ønsker om en Darling i My Size, det vil jeg se på når de nuværende strikkerier er udført.
Darling strikkes i Snefnug, de mange fine farver kan du se lige HER.
GOD STRIKKELYST.
Kh W
 

Ingen kommentarer: