mandag den 29. september 2014

Tid , Lyst Og For Mange Garnrester I Gemmerne ?

For nogle måneder siden blev jeg kontaktet af Lisbeth Englund Nissen, en dansk kvinde der til dagligt lever i Cape Town , Sydafrika.

Lisbeth fortalte mig om projektet  " My First Baby Box " som i al sin enkelthed går ud på at samle ind til og sammensætte kasser med basale fornødenheder  til nyfødte som uddeles via Mowbray Meternity , en klinik i Capetown hvor mange township børn kommer til verden.

Mødre og børn fra Townships har som udgangspunkt intet eller meget lidt, de lever under forhold som særligt i de kolde måneder er barske for de nyfødte , her vil "varme sager" gøre rigtig godt.

Sommeren er på vej i Sydafrikan lige nu , men at det bliver vinter igen er der ingen tvivl om så derfor denne post ;-)

Har du tid , lyst og garn til overs til at strikke en lille varm sag ? Har du måske ryggen af en cardigan som aldrig blev færdig liggende i strikkekurven  som med få justeringer kunne bruges som et varmt tæppe ? Fik du strikket en babysag som barnet nåede at vokse ud af inden du blev færdig?

Lisbeth tager med kyshånd  alle sager med tilbage til Sydafrika når hun kommer til Danmark af og til. Som indsamlingssted har jeg sagt ja i Butikken men læs mere og se flere steder på Facebooksiden lige her  https://www.facebook.com/smaabittehjerter/info?ref=page_internal


Må lige i mine egne gemmer , om ikke andet er der vel noget garn at dele ud af ;-)

Nyd Dagen

KH

6 kommentarer:

Irene Frydkjær sagde ...

Tak for dette dejlige indlæg.
Jeg var sidste sommer i Cape Town og mit hjerte banker for dette sted. Jeg har set med egne øjne, hvilke elendige forhold børnene lever under i en Township.
Så helt sikkert et projekt jeg vil støtte og fortælle videre om.

Henriette sagde ...

Jeg synes ellers at døgnet i forvejen har for få timer, men er HELT sikker på at jeg også finder tid til at hjælpe med lidt strik til "en varm sag"!!
Jeg kan se næste indsamlingsdag er den 13. oktober. Det er nok usandsynligt at jeg når at få noget færdig til da. Men sender jeg det ellers bare til butikken og så har du det liggende til næste indsamling??
Kærligst Henriette

tusindfryd sagde ...

Hvor SKØNT i er med : ) send mig en mail så aftaler vi hvorhen og jeg sørger for at give / sende videre når der er en lille bunke. Ingen hast som sagt kommer sommeren nu så Lisbeth kan få det med næste gang hun er i Danmark det jeg har nu får hun i oktober : )

Tina Andersen sagde ...

Jeg er da også helt klart med, strikker også lapper til "varme 15 x 15" som laver tæpper til de hjemløse, men der er altid nogen som kan bruge lidt "strikket" varme.
Dog kan jeg ikke få lov at se siden på facebook, der står at den ikke virker. Skal bare lige vide om jeg tyder de små bogstaver på billedet at det er huer,trøjer mm til 0-3 mdr?
KH Tina

tusindfryd sagde ...

Kære Tina linket burde virke men ja str 0-3 mdr primært : ) TAK

Mette M sagde ...

Jeg har en lille hæklet vest - som lige skal gøres færdig - og så tager jeg den med ind i butikken næste gang :-) Altid dejligt at kunne give videre til mennesker som har behov. Dejligt initiativ Wenche :-)