tirsdag den 19. august 2014

Strikkede Baby Futter - Gratis Strikkeopskrift - NY VERSION



Jeg skal være MOSTER, ikke "bare" æblemoster men MOSTER MOSTER !!

Blandt andet derfor kommer der rigtig meget babystrik af pindene for tiden.

En lille lun strikket sag til de mindste fusser vil jeg gerne dele med dig her, opskriften finder du nedenfor i to versioner. Den nye er strikket rundt og har næsten igen montering, den gamle strikkes frem og tilbage og vil have syninger.





Har du lyst til at give futterne sammen med en lille vest som fin barselsgave kan den samlede opskrift købes HER

GOD STRIKKELYST

KH W

- - - - - - - - - - - - - -  !! NY VERSION STRIKKET RUNDT !! - - - - - - - - - - - - - - - - -
  (Den gamle version finder du i forlængelse af den nye)

Tusindfryd´s Varme Fusser

Str. 0-3 (3-6) 6-9 (9-12) mdr.

(Skal du strikke til en for tidlig født / Præmatur, kan du strikke de to første str. på pind No. 2.5.)
 

Futterne strikkes i sektioner der til sidst forenes og strikkes sammen under foden.


Strikkefasthed: Retriller pind No. 3.0, 30 m x 56 p = 10 x 10 cm.

Forkortelser: r = ret, vr = vrang, dr = drejet, sm = sammen, p = pind, m=maske.

Rib: 1. p strik: 1 r, * 1 dr r ,1 vr *, 1 r           2. p strik: 1 r, * 1 r, 1 vr *, 1 r

Skaftet og oversiden:

Med p No. 3.0 slå 36 (42) 48 (54) m løst op og fordel dem på 3 strømpepinde, placer M ved omg. start.

Strik rundt i rib * 1 r, 1 vr * til ribben måler 10 (10) 12 (12) cm.

* Strik 1 omg r over alle m,

Strik 1 omg. vr over alle m *

Gentag * til * 2 gange og strik yderligere 1 omg. r, 7 omgange i alt.

 
Nu inddeles arbejdet i tre sektioner:


Sektion A: Strik i vrang over de første 12 (14) 16 (18) m, tag en ny pind.

Sektion B: Strik vrang over de næste 12 (14) 16 (18) m, og strik samtidigt en m dr r op fra lænken lige før den første m og lige efter den sidste m. Der er nu 14 (16) 18 (20) m på sektion B.

Sektion C: Strik med en ny pind vrang over de sidste 12 (14) 16 (18) m.

Bryd garnet og gå til sektion B, strik fra r-siden 22 (24) 26 (28) p retstrik frem og tilbage.
Bryd garnet.

Nu inddeles arbejdet yderligere.

Gå til omg. start / stat sektion A og strik 5 (6) 7 (8) m r, strik 2 m r sm der er nu 6 (7) 8 (9) m på pinden (= ½ hæl), tag en ny pind, strik 5 (6) 7 (8) m r, fortsæt med denne pind og strik 11 (12) 13 (14) m op fra siden af sektion B = NY sektion A i alt 16 (18) 20 (22) m.

Tag en ny pind og strik over sektion B således; Strik 2 m r sm, strik 10 (12) 14 (16) m r, strik de sidste 2 m dr r sm. Der er nu 12 (14) 16 (18) m i sektion B.

Tag en ny pind og strik 11 (12) 13 (14) m op langs den anden side af sektion B, fortsæt med at strikke 5 (6) 7 (8) m r på sektion C = Ny sektion C med 16 (18) 20 (22) m.

De sidste 7 (8) 9 (10) m på sektion C føres over på pinden med den første halvdel hæl, strik 2 m r sm, 5 (6) 7 (8) r, der er nu 6 (7) 8 (9) m (=½ hæl), placer en M = omg start.

Der er nu 12 (14) 16 (18) m hæl, 2 sider med hver 16 (18) 20 (22) m (sektion A og C) og 12 (14) 16 (18) m tå (sektion B).

Strik 1 omg vr over alle m.

* Strik 1 omg r, 1 omg vr *

Gentag * til * yderligere 3 (4) 5 (6) gange.

Fortsæt nu med at gentage * til * SAMTIDIGT med at der på alle r omg. strikkes indtag omkring alle overgangene således:

Fra M ved omg. start, strik r over den halve hæl til der er 2 m tilbage, strik 2 m dr r sm.

Sektion A, strik de første 2 m r sm, strik i r til der er 2 m tilbage, strik 2 m dr r sm.

Sektion B, strik de første 2 m r sm, strik i r til der er 2 m tilbage, strik 2 m dr r sm.

Sektion C, strik de første 2 m r sm, strik i r til der er 2 m tilbage, strik 2 m dr r sm.

Sidste halve hæl, strik de to første m r sm, strik r frem til M.

Der reduceres med 8 m pr gang.

Der strikkes indtag i alt 5 (6) 7 (8) gange.

Efter sidste omg. r med indtag fordeles de sidste m fra hæl og tå ligeligt på sektion A og C.

Ved nu vrangsiden af futten ud ved at trække den igennem åbningen mellem de to pinde.

Placer de to pinde langs hinanden og strik ret gennem 1 m fra hver p samtidigt og luk løbende maskerne af.
Hæft ender.


- - - - - - - - - - - !!! DEN GAMLE VERSION STRIKKET FREM OG TILBAGE - - - - - - - - - - - - - -


Vejledende Garn og forbrug: 1 nøgle Yaku, 100% merinould fra Camarose 200m/50g

Vejledende Pinde:  6 stk. strømpepinde no. 3.0

Strikkefasthed:  Retriller pind no. 3.0, 30 m x 56 p = 10 x 10 cm.

Forkortelser: r = ret, vr = vrang, dr = drejet, sm = sammen, p = pind, m=maske

Rib:  1. p strik: 1 r, *1 dr r ,1 vr*, 1 r                

      2. p strik: 1 r, *1 r,1 vr* , 1 r

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Skaftet og oversiden:

På p no. 3, slå 36 (42) 48 (54) m løst op.  Strik frem og tilbage, 8 (8) 10 (10) cm rib.
Vejledende Garn og forbrug: 1 nøgleYaku, 100% merinould fra Camarose 200m/50g


Vejledende Pinde:  6 stk. strømpepinde no. 3.0

Strikkefasthed:  Retriller pind no. 3.0, 30 m x 56p = 10 x 10 cm.

Forkortelser:r = ret, vr = vrang, dr = drejet, sm = sammen, p = pind, m=maske


Rib:  1. p strik: 1 r, *1 dr r,1 vr*, 1 r                


      2. p strik: 1 r, *1 r,1 vr*, 1 r

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -


Skaftet og oversiden:

På p no. 3, slå 36 (42) 48 (54) m løst op.  Strik frem og tilbage, 8 (8) 10 (10)

Strik 6 pinde ret = 3 retriller.
Del arbejdet op i 3 sektioner på hver sin pind.

Sektion A: Strik de første 12 (14) 16 (18) m på en strømpepind.

Sektion C: Strik de midterste 12 (14) 16 (18) m på en ny strømpepind, og strik samtidigt en m dr r op fra lænken lige før den første m og lige efter den sidste m. der er nu14 (16) 18 (20) m på sektion C.

Sektion B: Strik de sidste 12 (14) 16 (18) m på en ny strømpepind.

Bryd garnet. Strik nu yderligere 21 (23) 25 (27) pinde ret frem og tilbage over sektion C´s 14 (16) 18 (20) m.

Bryd garnet og gå tilbage til begyndelsen, sektion A.

Strik ret over Sektion A´s 12 (14) 16 (18) m og fortsæt henover siden af sektion C med at strikke i alt 11 (12) 13 (14)  m dr r op mellem retrillerne, nu haves en ny sektion A med i alt 23 (26) 29 (32) m.

Fortsæt med ny pind over sektion C´s masker: strik 2 r sm, strik 10 (12) 14 (16) r, strik 2 r sm.
Med en ny pind strik 11 (12) 13 (14)m op langs siden af sektion C (som beskrevet under sektion A),fortsæt videre over sektion B´s m således haves nu en ny sektion B sv.t. A.

Strik frem og tilbage over sektion A, B og C i alt 10 (12) 14 (16) pinde.

Nu fordeles arbejdet på 5 strømpepinde, 2x hæl, 2x sidestykker og 1x tåstykke således:

Start ved sektion A.  
1.p 7 (8) 9 (10) m (hæl),
2.p 16 (18) 20 (22) m (side),
3.p 12 (14) 16 (18) m (tå), 4
.p 16 (18) 20 (22) m (side),
5.p 7 (8) 9 (10) m (hæl).

Sålen/undersiden:
Strik frem og tilbage over de 5 pinde samtidigt med at der strikkes indtag på retsiden i alt 5 (6) 7 (8) gange således:  Strik frem til de to sidste m på pind 1. strik 2 r sm, pind 2. løft 1 m løst af strik en r og træk den løse m over. Strik til de sidste 2 m på pind 2, strik 2 r sm, pind 3. løft en m løst af strik 1 r løft den løse m over, strik til de sidste 2 m på pind 3, strik 2 r sm, pind 4. løft 1 m løst af strik 1 r, træk den løse m over, strik til de sidste 2 m på pind 4 strik 2 m r sm, pind 5. løft 1m løst af strik 1 r træk den løse m over.
Efter sidste indtag fordeles de resterende m på p 1, 3 og 5 på hhv. pind 2 og 4.
 Placer pind 2 og 4 på langs ved siden af hinanden og strik med en ny strømpepind de to pindes masker sammen og luk samtidigt løst af fra vrangsiden.
Fra vrangsiden, strikkes eller hækles hælen og skaftet sammen med flade søm og aflukning.

Hæft ender.
 
 
 


 
        

9 kommentarer:

Kludemutter sagde ...

Tusind tak for opskriften på de fine futter.

Den Kreative Verden sagde ...

Stort tillykke med den kommende moster titel. :)
Tak for opskriften, den glæder jeg mig til at afprøve, de er super søde og flotte. Held og lykke med strikkeriet til den kommende lilleput. :)

Maria sagde ...

Stort tillykke med at du skal være moster.
Og tusind tak fordi du deler.

Kh Maria (min-mors-mirakler.blogspot.dk)

Camilla møller sagde ...

Tillykke med din snarlige nye tittel.

H. Madsen sagde ...

Tak fordi du er så sød at dele.

tusindfryd sagde ...

Selv tak glæder mig i kan bruge futterne : )

camillawho sagde ...

Ihhh er kommet til at kaste projektet fra mig i tossethed, var kommet så fint til det sidste afsnit med indtag. Men så blev det alt for stort, og jeg opgav. Nu må jeg på den igen. Er det 10 pinde til sidst? Altså indtag efter anvisninger, og en pind ret og så videre? Synes det blev alt for stort:) tak tak fra en strikkestarter. Der lige holdt en pause, og strikkede en hue og hæklede lidt, for at få modet igen:) Kh Camilla, der elsker dit garn

camillawho sagde ...

tusindfryd sagde ...

Kære Camilla har du en strikke "søster" ved hånden som kan tage et kig på opskriften og dit strikketøj samtidig ? ; ) KH w