tirsdag den 5. november 2013

Brede Striber

 
Har gang i et ny tæppe.
 
Opskriften er Babytæppet fra Lutter Løkker, på nål No. 6, garnet er skiftet ud med en tråd Tusindfryds Hverdags uld og masketallet øget med 30 da jeg gerne vil lave det i "voksen" størrelse.
 
 

På nål 6 går det relativt hurtigt frem, målet er et tæppe på 89x160 cm ,så jeg er halvvejs nu.

Elsker at hækle tæpper, gentagelsen i maskerne række for række er nærmest meditativ for mig, mærke varmen brede sig efterhånden som længden på tæppet vokser og så elsker jeg at skifte farve....her er brede striber lidt "trælse" for der går så lang tid før man kan få lov at sætte den næste farve i ;-)

Bundfarven A er  Sandfarvet , første farve B er Antracitgrå efterfulgt af Hindbærsorbet og Pudderrosa som jeg ikke er helt færdig med endnu.

Overvejer netop nu hvilken farve som skal komme efter Pudderrosa og har meget lyst til at sætte en grøn på spil her og måske afslutte med en Coral sorbet eller Lys Rosa.

Samtidigt har jeg lyst til endnu et tæppe med Lys rosa som bundfarve og alle de grønne som farve B.....

Elsker opskrifter jeg bare har lyst til at lave igen og igen i nye kombinationer, så kære tæppehylde ret ryggen der kommer flere til.

Nyd Dagen KH

18 kommentarer:

Karina Bunkenborg sagde ...


Lækre farver du har brugt i dit tæppe. Super at du selv eksperimenterer det er da sejt.

Øglemor sagde ...

Det er virkelig et smukt tæppe. Er der mon mulighed for at købe opskriften på tæppet for sig - står nemlig ikke lige og skal bruge en hel hæklebog :-)

Fru Thornholm sagde ...

Det ser godt nok lækkert ud!

Susanne sagde ...

Hækler du med dobbelt tråd? ;o)

Susanne sagde ...

Eller 2 farver mener jeg, da det ser sådan ud?
Eller hvordan får du den 2 farvede effekt ;o)

Tine sagde ...

det er så smukt. Jeg tænkte lidt p, om man kunne lave det som et halstørklæde? kh Tine

Heebaz sagde ...

Det projekt kunne jeg SÅ godt tænke mig at kaste mig ud i - det er super smukt!

Jeg har allerede bogen, jeg mangler bare garnet ;)

Hvor mange nøgler garn regner du med at bruge?
14 nøgler i grundfarven og så ca 13-14 i forskellige farver til striberne?

tusindfryd sagde ...

Tak :-)

-øglemor, desværre er opskriften en del af bogen og sælges ikke enkeltvis. Måske den på et tidspunkt vil kunne fås på biblioteket?

- Susanne, den dobbelte effekt opstår af den teknik der bruges, der hækles i én tråd men grundfarven går hele vejen igennem. Svært at forklare i ord men det hele er ganske simpelt men giver en effekt der ser mere kompliceret ud ;-))

- Hebaz jeg er ca halvvejs på en bredde 98 cm og længde 160 cm.
Jeg regner med at bruge ca 5 nøgler a 50 gram til bund samt et nøgle af 5-6 farver så ca 11 nøgler i alt.
Ønsker du vejledning til garnforbruget er du hjertens velkommen til at maile mig på kontakt@tusindfrydcph.dk, så kan vi lave en tæppepakke ;-)

- Tine man kunne bestemt godt bruge teknikken til et tørklæde , og det er ens på begge sider så TOP ide :-)

KH

Anne Marie sagde ...

Så fint det blir! Elsker den enkle med herlige strukturen.

Anne Marie sagde ...

Så fint det blir! Elsker den enkle med herlige strukturen.

Anne Marie sagde ...

Så fint det blir! Elsker den enkle med herlige strukturen.

Anne Marie sagde ...

Oups, beklager. Det var ikke meningen...

Susanne sagde ...

Jeg købte din bog da den udkom, så jeg må vist hellere studere teknikken nærmere ;-) meget lækker inspirerende bog. Og der er MANGE ting jeg skal have lavet ;-)

Marina sagde ...

NØJ som det da er smukt.

obat penyakit jantung sagde ...

nice shirt

tusindfryd sagde ...

Kære susanne det er en super lækker Bog med masser af nytænkt desværre ikke mit værk ; ) det er jeanette med bloggen lutter idyl der står bag bogen. KH

Mette sagde ...

Rigtig flot tæppe :) Hvis man vælger Tusindfryds engle uld, hvilken str nål ville du så bruge til sådan et tæppe, og hvor meget garn tror du man skal bruge? :)

Julie sagde ...

Hvor mange masker har du slået op? Hvis du kan huske det :) Jeg vil nemlig købe hverdagsuld ind til netop et sofatæppe i den størrelse dér :)