mandag den 23. september 2013

Fanø Strikkefestival

Lad det være sagt HØJT med det samme.
 
Jeg havde ikke søgt og undersøgt hvad Fanø Strikkefestival havde at byde på inden jeg ankom til den smukke ø.
 
Det eneste jeg vidste var at jeg skulle være sammen med en flok dejlige piger lørdag og at vi skulle strikke en MASSE, snakke og tulle omkring :-)
 
 

Det var en stor fornøjelse at få lov til at se og røre Louises Pralring af plantefarvede broderigarner i det smukke sommerhus Sophies Hus i Sønderho.

I Sønderho nåede jeg et kig forbi forsamlingshuset og skolen? Her var det mest garnbutikker som havde fine stande med ret mange besøgende så det blev ikke til de lange ophold og garn kom jeg slet ikke hjem med, vist første gang i mit liv ;-)

Udenfor i teltet ved forsamlingshuset var der "luft nok " til at jeg fik set rørt og købt, lidt gamle strikkebøger og vintageopskrifter , så helt tomhændet har jeg ikke forladt øen.

Hvis jeg skal til strikkefestival næste gang skal jeg helt sikkert se om jeg kan få lidt bedre overblik inden jeg lander, for kommer man uforberedt er der ikke megen information at finde, savnede lidt skiltning og måske et tilbud om en programoversigt evt,. delt ud på færgen på overfarten?
Savnede en forhandleroversigt havde et par stykker jeg gerne ville forbi og sige hej til men kun en af dem var at finde i Sønderho, mon de andre "gemte" sig i Nordby?

Nordby nåede jeg desværre slet ikke, tænker der sikkert er foregået noget i sportshallen?



Søndag bød Fanø på solrigt og lunt blæsevejr, nærmest som en forårsdag.
Billedet er fra bilkøen til færgen kl 16.
 Med flere tusinde besøgende kom færgerne Menja og Fenja  på overarbejde da strikkerne så småt skulle hjemover.
Ventetiden blev brugt fornuftigt med strikketøj i næsten hver en bil ;-)

Tak for en dejlig weekend Fanø, Anne, Asli, Cæcilie, Trine, Jane, Louise og familie.

Nyd Dagen

KH

6 kommentarer:

søslerier sagde ...

I Rindby Forsamlingshus var udstillingen Lab12 sat op i forbindelse med Strikkefestivallen

søslerier sagde ...

Arrangeret af Garnindkøbsforeningen, var vi en flok designere/kunstnere inviteret til at deltage. Modtog en 'dogmepakke' med udvalgte garner

søslerier sagde ...

Øv....det driller-derfor kommentaren delt i tre!?!
;)
Og så ligger den fineste butik i Sønderho-drevet af en dygtig kollega! Sønderho, som butikken hedder og Ditte, er at finde på nettet

Marianne sagde ...

Hej, jeg kan kun give dig ret, der mangler så meget, at der er mere oplysning om hvor de forskellige stande/strikkekurser m.m. afholdes. De kunne jo bare tage kortet over Fanø og makere derpå, og udlevere den på færgen.

Irene sagde ...

Der var en masse i Nordby - bla. udstilling i Rådhuset, og salgsboder i Strien , for ikke at forglemme de skønne gamle huse.

Det er nok fordi det var meningen at man skulle købe kataloget hjemmefra ... til 50 kr :o(

FRØKEN LARSEN I/S sagde ...

Tænk, jeg synes, at det hele stod i programmet... Vi var 4 svigerinder, som havde lejet et sommerhus hele ugen. Vi havde slet ikke problemer med at finde stederne og bykort havde de flere steder.
...og så var færgekøen lige så stor omkring kl. 12.
I må derover næste år igen ;0)
Kh. Lene.