torsdag den 22. august 2013

Gode Løsninger Søges....

Har jo egentlig rigeligt at se til for tiden.
 
Men dagligt skal jeg forholde mig til Ringbind som min dejlige mand har en hel del af og som vi ikke kan komme uden om.
 
Vi er nu kommet så langt at de hvide er blevet skiftet ud med disse i pap, hvilket i sig selv har "dulmet" kontorlooket....
 
 

Men jeg kunne nu alligevel godt tænke mig at høre om nogen af mine søde læsere tilfældigvis ligger inde med gode ideer til hvordan man integrerer sådanne ringbind i et hjem så de ikke stikker så meget ud og minder om arbejde.

Har overvejet at lime noget "pænt" på ryggene, men der skal stadig kunne skrives indhold på dem.

Vil rigtig gerne have dem "af vejen" samtidig med at de er let tilgængelige, altså ude af syne...

Lige nu står de på en åben hylde så de kan nydes fra alle sider og støvet rigtig kan komme omkring dem.

Så kære læser, har du set en løsning engang som bare var lige i skabet eller har du gode forslag vil jeg blive stjerne glad for en kommentar.

Projektet skal tages op straks jeg har styr på mit eget "rod".

Nyd Dagen

KH

17 kommentarer:

Mia sagde ...

Puha, den er svær. Glæder mig til at se, hvad folk kan komme på af løsninger.

Personligt har jeg købt ringbind i lækre gule og grå nuancer fra Søstrene Grene. Det er ikke en helt optimal løsning jeg har herhjemme, for vores kontor er stadig under opbygning, men i det mindste synes jeg, ringbindene er pæne, og det er da et skridt i den rigtige retning.

Karin sagde ...

Nok svært at skjule dem helt, men hvad med at få printet et stort aflangt billede, der passer til formatet og så klippe dem op, så en lille del af billedet er på hvert ringbind. Til sammen danner de så det hele billled. Man kunne forestille sige et billede af huse, så det runde hul og en lille mærkat bliver en del af billedet. Måske en flot grafisk plakat også kunne bruges. Håber du forstår hvad jeg mener!

Sylvia sagde ...

Du kan tapetsere dem.
Ellers har vi hatt Billybokhyller fra IKEA i stuen i årevis, og mine magasiner har jag hatt inne i disse beholdere laget av tynn finer, der. Man også kan skrive på utenfor hva de inneholder.
Når alle er like, blir de anonyme.
Lykke til.

Tina Nielsen sagde ...

Giv dem nogle striber med Washi tape, for at Spice dem lidt op. Det er mit forslag. Kh 10na

Pia´s Hverdag sagde ...

Jeg har tidlige brugt samme ide som Karin ... hvor ét billede blev klippet op i strimler, men stadig kunne ses.

I dag ville jeg nok tegne Zentangles som bl.a. Søhesten viser så mange af, jeg har selv vist et d. 12. marts 2012, på den måde kan teksten indgå, så du stadig kan se hvad der gemmer sig.

Camillam sagde ...

Hjemme ved os, har vi købt mapper i samme farve som væggen, på den måde ses de mindre. Egentlig var min plan at købe et skab for at gemme dem helt af vejen, men det kræver jo lidt ekstra plads, medmindre du har en tom hylde et sted :)

bruunsbolig sagde ...

Jeg vil helt klart gemme dem i et skab eller skuffe. Vi (læs: manden) har lavet en bænk med skuffer under. Bænken er lavet af køkken elementer. Bænken har fået hynde og puder og er en del af vores "kontor"/fælles arbejdsplads, som fylder den ene ende af stuen.

flesthverdage sagde ...

Jeg har bundet vores ringbind ind med tapet på samme måde som man binder skolebøger ind. Jeg bruger dog noget kraftigt dobbeltklæbende tape (vist nok til guldtæpper). Og så er det nemt at skifte igen. Jeg har tidligere haft et sort/hvidt grafisk mønster på dem, men skiftede det i sommerferien ud med noget mere farve neutralt i hvid og støvgrønt. Indholdet skriver jeg på et stykke maskintape, der passer til og sætter det på ryggen i samme højde på alle mapper, så det ikke forstyrrer øjet.

Hos Frøken Jensen sagde ...

Hyldepapir, hyldepapir og hyldepapir... Se hvordan HER: http://hosfrkjensen.blogspot.dk/2013/03/diy-udfordring-er-du-med.html

De er dog lavet på kassetter, men kan sagtens laves på ringbind ;O)

Mange hilsner Betina

HverdagsMor sagde ...

Hvis mine mapper skulle stå på en åben hylde ville jeg nok dekorere dem alle gamle bøger med "læder" bunden ryg og Guld bogstsaver så kunne de næsten ligne gamle tykke leksikon bøger eller lign.

Altså simpelthen give dem sort pap som ryg og trykke eller skrive i hånden med skrivemaskine type bogstaver indholdet, centreret alla en gammel bog ;-)

Tine sagde ...

Alle vores mapper står i et skab i arbejdssyværelset. Jeg hader at se på ringbind, uanset farve og pynt. De skal efter min mening gemmes væk, i et skab eller bag et forhæng/gardin. Så behøver man heller ikke investere i nye i tidens modefarve, men kan have forskellige stående uden det skæmmer. Håber du finder en løsning som passer til jeres værelse og som I begge kan holde ud at se på... God arbejdslyst :-)

tusindfryd sagde ...

TUSIND TAK hvor er i fuld af gode forslag!!! Jeg vil lige notere mig dem og lade dem "rumle" i baghovedet til jeg får tiden til at tage udfordringen op :-)

TAK TAK TAK

Anette sagde ...

Eller byg eget skrivebord, hvor benene er reoler. Så ser man ikke ringbindene.

Zacho sagde ...

Du som er så god til at sy, må da bruge nogle af dine fine stoffer til at sy nogle "mappe"-omslag.
Uanset hvad du ender med, så glæder jeg mig til at se det. :-)

Reke sagde ...

Du skal da hækle nogle fine betræk til dem :D
Det med teksten kan løses ved at lave en lille lomme på bagsiden, hvor du stikker et kort (evt. i noget plastic-noget eller lamineret) med information om mappens indhold ned.

Rebekka sagde ...

Syntes de er fede i pap-looket. Jeg kunne godt finde på at give dem mærkater med en old School dymo, og så lade dem indgå som et råt indslag i stuen. Når det så er sagt, så gemmer vi vores ringbind i et skab med jalousilåger.
Uh! Kom lige til at drømme lidt om stringsystemet og nogle fine skabe med skydelåger man kan få dertil; men det er vist en dyr drøm ;-)

Majse sagde ...

Hej, jeg har købt zebraer i Bog&Ide, som passer perfekt i størrelse uden der skal klippes og tilrettes, og de findes i mange forskellige udgaver :)