torsdag den 21. marts 2013

Sådan !

Sådan !
 Det var hvad jeg følte da min søn i går byggede sin søsters navn i Lego for at overraske hende.
 
Sådan, der er ikke gået Minecraft i det hele, min søn er faktisk i stand til at bygge noget i den rigtige verden også.....
 


Synes det er rigtig svært det her med computer leg / "rigtig" leg, så ham jo helst klatre i træer og spille bold i gården hele eftermiddagen, men må bare erkende at sådan er det ikke, SLET ikke.

Særligt Minecraft beskæftiger ham og hans kammerater og ok, af mange pc spil er det her faktisk et hvor man skal lære, tænke og udfolde sig kreativt, så det er "spiseligt" for mig.
MEN betingelsen for timerne ved computeren er fodboldtræning to gange ugentligt og pauser hvor han selv må hitte på noget.
 Her sker det så at han på to timer både kan nå at bygge et navn i Lego og med bukseelastik fra skuffen forvandle min stol til en slangebøsse som kan skyde papirs kramper fra den ene ende af lejligheden til den anden....

Vi skal ikke "komme udenom" computeren efter min mening for den bliver vel allerhøjst en større del af hverdagen i børnenes voksenliv , men personligt tilstræber jeg at fastholde dem i også at kunne agere i verden udenfor cyberspace :-)

Ikke så lidt man skal forholde sig til som forælder vel ?

Nyd Dagen

KH

8 kommentarer:

Rikke sagde ...

Som mor til to drenge, kender jeg dine tanker og overvejelser mægtig godt.. Jeg tror det bedste man kan gøre er at gøre som du gør: at hjælpe dem med at balancere tingene :-) Det er også sådan jeg altid har gjort. Og så er der det med hvem de er.. Min store dreng (17) er og har altid været en computernørd. Her har det været hårdt arbejde at balancere :-) Min yngste (10) er fodboldfyr og foretrækker til hver en tid at bevæge sig. Så med ham er det en nem tjans :-)
Ps. Jeg er vild med den med stolen der blev en slangebøsse!

Therese sagde ...

Vi har de samme tanker herhjemme, for vores søn på 7 er også ivrig Minecraft og World of tanks- spiller. Og hvornår er det for meget ?
Han er meget aktiv i skole og SFO - og går til fodbold i fritiden med træning og kampe i weekenden. Og er tit brugt om eftermiddagen, og har bare brug for at sidde stille og spille... Vi taler meget om, at vejret ikke lige indbyder til udeleg for længe af gangen i øjeblikket - så vi er fortrøstningsfulde og tror på at foråret og sommeren sætter en naturlig stopper for computertiden - ellers må vi tage det til den tid ;o) God dag!

camilla staack sagde ...

Hvor er han sød...
Vores børn er heldigvis ikke så gamle endnu, at det med computer og tablets er et issue... Jo altså den ældste vil gerne, men efterspørger det kun, når hun ser os voksne igang med ipaden!
Tænker også at forårets komme vil lokke store som små mere udenfor!

Astrid på Raastof sagde ...

Det kender jeg dælme godt til. Alle tankerne om hvornår det er for meget og hvornår det jo kan bruges til noget... og hvad dette 'noget' er.

Jeg har to drenge, og begge er meget ivrige brugere af minecraft, Fifa osv. Jeg hæfter mig mest ved at de begge har andre interesser, fodbold og trommer/band, men bliver alligevel af og til lidt stram i betrækket når coputeren nærmest bliver tændt inden skoene er kommet af fødderne.

men foråret er på vej og det kommer helt sikkert til at ændre en hel masse.

Pigtails sagde ...

Hmmm sounds like the story of our lives too! Little minecraft, lego, skateboarding, climbing trees, brainpop on the laptop, cooking, cleaning rooms . . .

kirras sagde ...

Kender det alt for godt som mor til tre.....
Men med hensyn til minecraft, har jeg altid ønsket at det var LEGO der havde lavet programmet. Tænkt sig nogle farvestrålende kreationer der kunne bygges. Muligvis uden monstre også..
Men ellers et dejligt spil, hvis der skal spilles. Er ligesom på tværs af alder og kan spille offline.
Men forår kom, og lad os få de unger ud på trampolinen.

Karen Elisabeth sagde ...

Det er en rigtig svær balancegang, og den bliver kun sværere med alderen...

"Heldigvis" har min søn også kastet sig over bøger og dokumentarprogrammer... Men han er ikke nem at få ud af døren eller igang med at lege

mette marie marott Bentzen sagde ...

Hey! :)
Du har en virkelig fed blog. Kunne du tænke dig at følges?

http://www.grabmysuitcase.blogspot.dk