tirsdag den 27. november 2012

Tid Til Adventskrans

Jeg har aldrig lært det, at binde en adventskrans og skulle jeg kaste mig ud i det såddan på helt slap line ville jeg sikkert bryde alle "regler" og ende med en småskæv og strittende udgave med faretruende løse lys...

Jo jo, de kan da købes færdigt her og der og alle vegne men så har en anden jo bestemt det hele og så er det jo "bare" en af tusind.

I år skal det prøves, i år vil jeg lave helt min egen, sammen med ungerne så de også kan lære hvordan såddan en sag skal bindes for julen overlever vel også til de er flyttet hjemmefra.



Som hjælp ud i kunsten har jeg anskaffet mig e-bogen " Lær At Binde En Adventskrans", den er skrevet af Karen Klarbæk som jeg ved kan binde en krans der er både smuk og fyldig at se på.

Bogen indeholder også lidt om traditionen bag adventskransen altid godt at kunne lære nyt.

Karen giver også ideer til dekoration af kransen ,så nu må vi "bare" give den gas for på søndag skal der tændes op i vores helt egen krans.

Bogen kan du finde lige HER og jeg kan kun give min varmeste anbefaling.

Nyd Dagen

KH



7 kommentarer:

Nikoline Egemar Ravn sagde ...

Jeg går og pusler med samme ide :) glæder mig til at se dit resultat :)!

Jette sagde ...

Glæder mig til at se resultatet :) Jeg blev kastet ud i kransebinding for 6 år siden, da min datter var begyndt i skole. De har nemlig hvert år en dag, der hedder julebindedag. Den dag stiller skolen halm og gran til rådighed, så alle familier kan binde en krans. Jeg synes, det er møgbesværligt :) Vi har julebindedag på fredag, og jeg satser på at holde mig på juleklip-holdet. Jeg har nemlig en Georg Jensen adventskrans, og skal ikke bruge grankrans mere :)

tusindfryd sagde ...

:-) Har også kørt med metal krans i et par år men tror jeg er klar til en mere blød og grøn udgave, nu må vi se om jeg "når" det men de fine silkepapirsblomster Karen viser lokker helt vildt.

KH

FamilienDanmark sagde ...

Åh, jeg ville ønske jeg også havde lidt kreativ sans - jeg har klaret mig udenom adventskransen ved at købe Kählers adventsstager i stedet :-)

Lis sagde ...

Min søn fandt de kreative gener frem i week-enden, så han havde en med fra pasning da vi hentede ham søndag formiddag, så jeg springer gladeligt over i år. Der er kun to dekorationer der skal laves.
Ønsker dig og børnene god fornøjelse med kransebinding i week-enden.

Kh. Lis

Anita sagde ...

Hvor er det fedt at du giver dig i kast med det :) Jeg er selv vokset op med en mor der bare kunne 'det der' - men der er jeg altså langt fra endnu! Glæder mig til at se det færdige resultat...

Anonym sagde ...

Thank you for sharing your thoughts. I truly appreciate
your efforts and I am waiting for your further post thank you once
again.
Here is my web page how to make a app