fredag den 7. september 2012

Hvis Du Mangler En Nøglesnor Sååå....


Lørdag den 8. September er der igen stort Loppemarked i "vores" gade.

Selv stiller jeg ikke med en bod, men min geschäftige og dejlige datter har da lige regnet ud at hun og lillebror lige kunne booste deres lommepenge ved at sælge nogen af alle de der nøglesore der bare ligger der...


Hmmm, altså de har jo hver hhv. madpakketjans og skraldespandstjans som de hver måned får "udbetalt" 100 kr for, men ok initiativ skal belønnes så jeg har slået en handel af med dem, de må sælge så mange de kan fra mit lille lager MEN skal afgive 1/3 til materialer til mutter, de er jo nød til at vide at der også er udgifter forbundet med produktion ;-)


Så kommer du forbi Østerbro i morgen WILLEMOESGADE ved lille Trianglen, er der ordentlig loppeliv i gaden fra 10-16 og måske støder du på de to små blonde nøglesnorssælgere :-)

Må jeg spørge jer derude hvad en fornuftig pris på såddan en nøglesnor kan være ?

Nyd Dagen

KH

11 kommentarer:

Kirkesjov sagde ...

Hey

De er så fine. prisbus her fra lyser på 129 - 149 kr. Måske lidt svært på et loppemarked, men jeg synes bestemt ikke, de skal koste mindre.

Kh. Mette

Anne-Sofie (Fingernem) sagde ...

Det lyder sjovt. Måske man skulle kigge forbi og spotte disse sælgere. Det er jo så tæt på en selv. Loppemarkedspriser er meget afhængig af loppemarkedtypen - er det et tilbagevendende med de samme hver gang som har EN pris og bare venter til de kan få den, eller er det bare nogle som skal af med sit "ragelse" og håber andre kan blive glad for det? Sæt heller ikke prisen for højt, hvis dine to engle skal have en chance, men samtidig må du også have i tankerne hvor meget tid du har brugt. Men jeg vil umiddelbart sige at under 50 kr (Ja det gør ondt, men det er en nøglesnor) er rimligt. Må se om jeg ikke kan nå forbi. Hav en dejlig dag.Kh Anne-Sofie

Visse-Vasse sagde ...

Jeg er netop selv begyndt at lave de fine nøglesnore (takket være din fine DIY)(har linket til dig)og stod pludselig i samme situation, da folk begyndte at spørge, om jeg ville sælge nogen. Så jeg bestemte mig for, at 60 kr var rimeligt, men jeg skal så også søge lidt rundt for at finde materialerne billigst muligt, da det jo hurtigt kan løbe op, når man gerne vil have de rigtige neon bånd osv :0) Men uha, jeg synes altid det er svært at sætte en pris på det man laver, for sætter man den for høj, køber ingen noget og sætter man den for lav, føler man ikke man får nok, for den tid, man jo trods alt også bruger på at lave det :0)

Held og lykke til de to små sælgere :0)

Vis hele min profil sagde ...

De er så fine.
Jeg sover desværre efter nattevagt så kommer ikke til loppemarked i år, men hvis de ikke får solgt den sort/hvid plettede vil jeg meget gerne købe den:-)
Kh Mette

tusindfryd sagde ...

Tusind tak for jeres svar og opbakning til de to :-)

Havde også skudt på de 60 der kan de jo starte ;-)

De glæder sig såddan er helt elektriske det er ret kært.

KH

Linette sagde ...

Jeg ville heller ikke sætte dem højere end 50-60 kr.
Det er jo et loppemarked og der forventer folk jo ofte at gøre et super køb :)
Min fine er de !!

-Linette

Christina sagde ...

Det er da alletiders læring! Selvom mor gør forarbejdet..
Prisen ved jeg ikke noget om, men ofte forventer man en lidt lavere pris end i en fysik butik! Men d-ringen koster, neon-grossgain koster, liberty koster... 75,-??

Tina sagde ...

Jeg er selv en klovn til priser, så det tør jeg ikke skyde på :) men ville elske at svinge med den grønne på billedet!

Ulla sagde ...

5 cm liberty 10 kr
1 m bånd og vlies 5-7 kr
1 karabinhage ca 5 kr (?)
Materialepris 20-25 kr.
Tommelfingerreglen er pi gange materialprisen, 3,14*20 kr er ca 63 kr. 65-70 kr lyder rimeligt.
Tak for gør-det-selv vejledning, jeg har lige syet en selv.

tusindfryd sagde ...

Tusind tak :-)

De blev solgt for en 50ér stykket og det gik rivende så ungerne var top glade og kan smide mønter i grisen for en stund... :-)

KH

Rikkeprikke sagde ...

Til 50 kr. stykket kan jeg godt forstå det gik rivende. Jeg ville nok sætte dem en smule højere. Ja, det er en nøglesnor, men den er jo ikke i nylon med danske bank logo på ;) De er håndlavet i fine flotte stoffer og godt design :)

Jeg har også været på Etsy og handle ind og er snart klar til at kaste mig over din DYI, så tak for den :)