søndag den 4. marts 2012

Strik Mere Bitch Mindre

Vi oplever det alle i livet.

Der bliver bitchet på arbejdet, blandt naboer/venner, på nettet, på Christiansborg, i skolerne....



Det meste bitcheri holder jeg mig ude af, men bitcheri i skolen er svær ikke at "ramme ind i".

Jeg har netop afleveret en kasse med frasorteret garn og strikkepinde til skolens klub i håb om at piger OG drenge ( jo de kan skam også) vil bruge deres energi og kræfter på at Strikke Mere Og Bitche Mindre.

At strikke kræver koncentration og tager tid bringer glæde og endda et produkt i sidste ende, et positivt produkt :-)


Og helt ærlig hvorfor bruge tiden og livet på Bitcheri når der er SÅ meget skønt garn og så mange skønne ting at skabe af det ?


Måske man burde indføre obligatorisk StrikkeCafe på arbejdspladser og skoler, ville være en hel del billigere end krisekurser på overlevelsesture tænker jeg ??


Skulle du sidde inde med en garnfabrik og et kæmpe restlager af garn og strikkepinde kunne en container eller to på Christiansborg være tiltrængt.....


Jeg holder på at den som sysler synder ikke (imens..)

Og hvad drengene angår, i disse ligestillingstider, hvem ved måske kassen til klubben avler fremtidens Arne Og Carlos ? ;-))


Ønsker jer en dejlig søndag

KH

18 kommentarer:

elsemarie sagde ...

Så mangler vi bare en container, jeg vil gerne bidrage.

go`søndag

1&20 sagde ...

Hørt Hørt - du har virkelig fat i den lange ende her! strik er den bedste form for produktiv afslapning:-). Hvis du skaffer den container til Christiansborg sponsorere jeg gerne pinde og garn:-)

RAV OG KRAT sagde ...

Det er dejligt at se, hvor mange der igen er begyndt at interessere sig for strikning.

Der burde indføres en årlig strikkedag...haha...super godt indlæg du har skrevet..God søndag til dig ;-)

den gamle krage sagde ...

hørt, hørt.
Jeg har tre sække liggende, lige klar til containeren!

Randi B. Jensen sagde ...

En god tanke, du har fået - og du har da helt ret, det folketing minder ofte om en børnehave for voksne - men tænk, hvis de fra barns ben havde lært at strikke, så måske flere af dem i dag ville kunne se, hvor vigtig det er, at børnene også får de kreative fag med :-)

Marina sagde ...

Der er næsten ikke noget der er så tungt som når rammen omkring ens børns liv er præget af ubehagelig stemning for man vil så gerne gøre noget ved det og det kan være rigtigt svært.

Strikkeri er en god ide, men hvis det stikker bare lidt dybt er jeg bange for at det ikke gør det.

Jeg håber på at forår og mere plads og frisk luft også bidrager for pigefnidder er slemt.

helle sagde ...

Fantastisk indslag du har lavet omkring strikning contra bitching! Det kommer jeg nok til at referere til. Man burde jo lave en hel kampagne ud fra den tænkning :-)Kh Helle

tusindfryd sagde ...

Tja altså hvis al bitching i landet blev omsat til strik ville vi nok overhale landbruget i eksport potentiale....
Det gode ved at strikke / sysle er at man kan strikke/sysle mange tanker og følelser med ind i det tror det netop er derfor at det virker så afstressende og beroligende?

Kh

Anne-Birte sagde ...

He he ja det kunne være dejligt hvis det kunne hjælpe. Jeg går i dag rundt med en klump i maven netop pga bitching på arbejdet. Jeg er blevet tilbudt en ny stilling med nye arbejdsopgaver men det betyder desværre at mine kolleger må tage nogen af mine gamle og det er der i hvertfald en af dem der ikke er helt vild med. I morgen skal vi tale meget mere om det. Det bliver "spændende/skræmmende" puha jeg tror jeg tager garn og strikkepinde med til hende:)
God søndag og god uge.

Heart Design sagde ...

Godt tænkt!! :-)

Sarah sagde ...

Tak for et skønt indlæg!

Chanette sagde ...

Hørt..!

Henriette sagde ...

Hvor er det et godt og interessant indlæg.

Mig & Maya sagde ...

Hi Hi- jeg begynder sgu at samle sammen til containeren med det samme. Kan slet ikke sige nogt dårligt om strikning. Og så er det jo også noget, man opfordrer folk med en depression til, fordi det får tankerne til at slappe af. Godt indlæg. Knus

Æblekind sagde ...

Fantastisk indlæg at læse her mandag morgen... Stiller gerne pinde og garn til rådighed... Har selv strikket mig ud af en krise situation for et par år tilbage, det har en fantastisk næsten meditativ virkning.

Iben sagde ...

Hvor var dette bare et skønt, livsbekræftende og oh so true indlæg!

Det er helt rigtig set og er sikker på at obligatorisk strikkecafé på alle arbejdspladser ville være et stort hit lige som den der bølge med obligatorisk pausegymnastik der herskede for nogle år siden (som for øvrigt også var skønt og fik frosne kollegaer til at smile og grine sammen.. Pausegymnastikken tilbage på arbejdspladserne tak).

Smukke smukke billeder som altid. Jeg sidder her og savler totalt over din garnsamling, selvom jeg nu ikke er ret ferm til at strikke, men man kan da ikke andet end at få lyst tl at hive pindene frem og støve dem af efter sådan et dejligt indlg som dette (:

Hverdags Jam sagde ...

Helt igennem fantastisk dejlig tanke <3

Karina T. Christensen sagde ...

Sikke en god idé :D