fredag den 9. september 2011

Papir Med Låg På

Forleden faldt jeg over RAKELS super fine ide med LågKrukker...

De er dette års budget julegaveide!

Så kære familie, nu ved i hvad der er i pakkerne i år ;-)


Du skal bruge skønne skiver papir....og en hel masse krukker med trælåg.


Jeg har valgt en lidt anden metode end  RAKEL som bruger dobbeltklæbende tape, så derfor får i lige et par billeder med på vejen.


Lågene har jeg sprittet godt af for klister og slebet ganske let på overfladen.


Låget har jeg placeret på papiret så det ligger symmetrisk (alt efter mønster), lagt et underlag under og så ellers skåret med et fast tryk helt ind langs kanten af låget med en skarp hobbykniv.


I stedet for tape har jeg valgt at bruge limlak på BEGGE sider af papiret.


Først et tyndt lag på låget, helt ud til kanten..


Papir på og så et tyndt lag limlak på papiret.

Her kan det ske at papiret begynder at bule lidt MEN ingen panik efterhånden som det tørrer trykker man forsigtigt papiret ned, efterhånden kan man lave cirkler og flade det ud så det ligger helt glat og fint :-)


Jeg har lavet nogle af de runde krukker til mig selv, har jo virkelig nok at fylde i ;-)


Lågene på krukkerne er lavet af bambus , måske de derfor ser ekstra fine ud på hylden i min bogreol af bambus ?


Reolen er fra WE DO WOOD som jeg synes laver de skønneste ting i bambus.

Nyd Dagen

KH

16 kommentarer:

Mette sagde ...

De er bare rigtig fine... gid jeg havde nogen af forære den slags... Lige et teknisk spørgsmål. Kan papiret blive for tyndt? altså kunne man bruge f.eks. bogbind eller avispapir?

Øglemor sagde ...

SÅ fint! Det er da en genial julegaveidé, så hvis vi i min familie hopper på hjemmelavet jul-konceptet igen i år, ved jeg da bestemt også, hvad der skal ligge under træet!

tusindfryd sagde ...

Hmmm det må komme an på en prøve. Papir kan jo virkelig arte sig ;-) Men jo avispair, du skal bare glatte forsigtigt ud! Avispapir er jo meget tyndt og vil let kunne rive.
PRØV.
KH

Annchen sagde ...

Lige præcis sådan jeg også har gjort..:) Havde nemlig et ønske om at overfalden af papiret ikke går til hvis en fedtet barnefinger kommer i nærheden..;)
Men spritter du bare med alm sprit..? Oder??:)

Dejlig dag til dig søde.. De er vildt fine med Minimegas nye papir...

Knus

PUK sagde ...

LÆKKERT!

tusindfryd sagde ...

:-) Ja helt almindelig husholdningssprit til 5 kr pr 10 Liter ;-))) Budget jul!
Ja med mit held med kaffe og andet tænkte jeg der skulle limlak på....

KH

mette b sagde ...

De er bare blevet smukke!

Jeg har også været i gang og har foræret en væk til min dejlige svigerinde. Jeg sprittede også af, men har ikke slebet. Det vil jeg prøve med de næste - har fem stående ;)
Jeg har brugt SpayMount til at sætte papiret fast med. Det er virkelig nemt og tørrer hurtigt. Jeg har ikke lakeret ovenpå, men det skal også lige prøves.

Klem

Cille sagde ...

Aj, hvor er det en god ide. Det må prøves af :)

Mormorstrik sagde ...

Super ide - man bliver da glad af at kigge på de flotte låg.

Maiken sagde ...

Jeg havde lige overbevist mig selv om at jeg skulle holde lidt på krea finanserne, så jeg ikke BEHØVEDE at lave nogle. Det gør jeg nu...;-)

Henny sagde ...

God idé. Tak for DIV

polkadotpeticoat sagde ...

I so want to try this....

Helle Salling sagde ...

Hvor er de fine :-) Sådan lidt retro agtige - og krukker får man bare ikke for mange af.
Jeg tror jeg iler til Søstrene Grene i weekenden og krydser fingre for de ikke er udsolgt :-)
God weekend

Mia sagde ...

Jep sådan lavede jeg også mine - har egentlig aldrig fået dem vist frem... Det kommer nok en dag :)

Smil fra Mia

Stine sagde ...

De er så fine. Må jeg spørge i hvilken butik du har købt papiret?

Stine sagde ...

Hejsa! I hvilken butik har du købt det ternede papir? :-)