tirsdag den 30. august 2011

Farmor Hannah Pakker Sammen...

Min barndom er fyldt med minder om farmor Hannah.

Jeg tilbragte alle ferier og næsten alle weekender hos hende på gården ,helt derude hvor kragerne vender ,der hvor min fætter og jeg gemte os i kornmarkerne, bandt kranse som vi solgte ved vejen hvor der måske kom en bil eller traktor hver 4. time...

Hvor vi bosatte os i æbletræerne, lavede dåsetelefoner og holdt mus i gamle kaffedåser.

Fuldte fårene på græs om morgenen og hjem om aftenen, fik frisk varm mælk med skind på til morgenmad... hentede æg i hønsehuset, der hvor alle husets dyner HVER dag blev afklædt deres betræk, båret ud, banket og luftet som Hannah havde lært det som ung pige i huset.


I min farmors vitrineskab stod et engelsk kaffestel, ingen var i tvivl om at det var noget ganske særlig fint, og jeg var ikke i tvivl om at mit største ønske i livet var en dag at have så fint et kaffestel....


En dag gav min farmor mig lovning på at når hun en dag var gammel nok skulle jeg have stellet, fantastisk aftale syntes jeg, der engang om 100 år skulle stellet hjem til mig, så skulle jeg holde kaffe selskab på fineste vis.


Nu er det bare at de 100 år er gået. Alt for hurtigt. Og nu vil jeg SLET IKKE have farmors kaffestel mere, for det betyder at hun rydder op, er blevet gammel nok....

Jeg vil ikke bytte min farmor for NOGET stel i verden om det så var af det pureste guld besat med diamanter og rubiner!! Jeg vil allerhelst have 100 år mere.

KH

21 kommentarer:

DiSign-Keramik sagde ...

Hej
Kan godt forstå dig.
Man vil helst have det varme og levende.

Stellet i den henseende er jo kun en død ting.
Men hold da hvor er det bare flot.

Kh.Dianna

Anonym sagde ...

Forstår fuldt ud begge dele - din forelskelse i kaffestellet, som er intet mindre end fantastisk, og selvfølgelig ville du da ikke bytte, hvis du havde valget! Du er rig på en dejlig barndom, og en skønne dag også en masse minder om en højtelsket farmor. Kærlig hilsen Helle

Merete sagde ...

Hvor er det dog bare et fint stel.
Jeg er ellers ikke til de gamle kaffestel men det her er da bare for yndigt.
Selvfølgelig skal du tage imod stellet, når din farmor nu mener, at du skal have det. Det vil jo for altid minde dig om hende og alle de gode stunder du har haft hos hende.
Go´ kaffetår fremover :-)

Fr. Høll´s skriverier sagde ...

Hvor er det en fantastisk historie. Sikke en masse minder, du har om din farmor. - og hvor er det en trist afslutning, men tænk på, at hun har givet dig stellet i levende live, fordi hun netop synes, at det skal være dit.

Nyd det - og inviter hende på kaffe, og vis hende, hvor meget stellet og hun betyder for dig.

Jeg mistede alle mine bedsteforældre i løbet af 2 år, da jeg var 6-8 år. Min farmor var den sidste. Jeg ville ønske, at hun dengang havde givet mig noget, da hun levede istedet for at få det da hun døde - og flere år efter.

Camilla... sagde ...

Jeg ved ikke lige hvad dit indlæg gjorde ved mig men frem kom tårerne ihvertfald - i stor stil.
Det er nemlig så rigtigt. Intet kan måle sig med det et andet menneske giver én.
Smukt er stellet og sikke en smuk farmor du har, med alle de livsminder hun har givet dig med på din vej!

Auvills univers sagde ...

Sikke nogen fantastisk minder. Jeg er også heldig at have 3 af mine bedsteforældre stadigvæk. -hvor de to er 88 og den sidste 85.
Og det er ikke en sjov tanke, at de lige spludselig ikke er der mere.
Men hvor er det et flot stel:-)

FamilienG sagde ...

Handlinger efterlader tanker, tankerne bliver til minder og minderne er kærlighed til dem der var.. ....så der er en mening med alt....
Derfor tag imod stellet med kyshånd og vid at det fremover, vil bringe dig mange varme minder, på de kolde dage

morslille sagde ...

Jeg fik en stor klum i halsen og tårer i øjnene, men sidder nu og smiler, mens jeg tænker på min farmor. Hende som bl.a. forsøgte at lære mig at hækle.
Ha en god dag!!!

Marie B sagde ...

Hvor er det bare fint, det du har skrevet! Man bliver varm helt ind i hjertet af at læse din beretning - og man er i hvert fald ikke i tvivl om din store kærlighed til din farmor! :o) Sikke et menneske og sikke en barndom at huske tilbage på! :o) Du er heldig, og heldig med at du har hende lidt endnu :o)

Ann sagde ...

Pyha, så sidder jeg her i min sofa, på min fødselsdag og planlægger borddækning til mine gæster i aften.
Gik på nettet og læste dit dagens indlæg og SÅ kom tårerne...for gud hvor jeg dog kan sætte mig i dit sted, jeg har nemlg været der.
Min farmor havde de fiiineste grønne vinglas med graveringer i. Jeg har altid syntes det var de flotteste glas i verden og som lille var jeg altid liiige inde og kigge på dem. Hun lovede mig at en dag når hun ik var her mere blev de mine!!! Og det er de nu, de bliver brugt en gang om året..på min fødselsdag så hun på en måde altid er med ved bordet, for det er en af de dage jeg savner hende allermest:)
Så tak for en lille reminder på hvor skønne bedstmødre er og hvor meget de betyder.
Vil sende min en ekstra tanke i dag vidende at hun sidder og kigger ned på hendes nu 33 årige barnebarn og er stolt som kun bedstemødre kan være. (og tårerne triller stadig..)

Uldbegavet sagde ...

Det lyder som en rigtig dejlig barndom med en rigtig dejlig farmor, som jeg godt kan forstå du holder af.
Det er et ualmindelig fint kaffestel, som jeg aldrig har set magen til.

Louise sagde ...

Det kan jeg bare godt forstå.
Men hvor er det nogle dejlige minder I har.
Selv havde jeg desværre ikke min mormor og farmor særlig længe men husker stadig ferierne hos mormor.
Det er det flotteste kaffestel jeg længe har set :)

Irene sagde ...

Forstår dig godt, men må alligevel også skrive, at det er et yndigt, yndigt kaffestel, som det vil være en fornøjelse at dække op med.

Randi B. Jensen sagde ...

Jeg kan sagtens følge din frustration i erkendelsen af, at farmor nu er blevet gammel - men jeg lover dig, der kommer en dag, hvor du vil elske at have farmors stel.
Jeg har arvegods efter min farmor, som døde for godt 20 år siden, jeg er så glad for det, den bedste er en konkylie, som ikke er guld værd, men udelukkende minder - jeg har for kort tid siden "arvet" nogle ting fra min mormor, der er kommet på plejehjem, og der har jeg haft det som dig, men jeg ved, at der kommer en tid, hvor jeg bliver rigtig glad for, at jeg har fået disse ting.
I øvrigt et fantastisk smuk stel.

Anonym sagde ...

Kære Tusindfryd!

Fantastisk Farmor, der giver dig alt dette i "livets rygsæk" og et helt unikt smukt stel.

Jeg kigger ind på din blog daglig - den er så inspirerende ...... også for mig, som ikke selv har en blog, men elsker håndarbejde i alle afskygninger.
Mange hilsner
Sine

Kisser Laptern sagde ...

God beskrivelse, som fik en tåre frem.

Hilsen Kirsten

polkadotpeticoat sagde ...

such a beautiful set but the story makes it precious!

Cæcilie sagde ...

Sikke et sødt indlæg, fik helt tårer i øjnene, har det på præcis samme måde med mine bedsteforældre på 83, ville ønske de var udødelige! Men desværre er livets gang jo bare sådan, øv!

Eva sagde ...

Det er et dejligt stel med masser af minder. Så sød en historie:)

Karen Klarbæk sagde ...

100 år mere OG det her stel, og lykken er gjort.
Hold op det er fint.

Karen

Lisbet / *LLL og Co.* sagde ...

Smuk, fin og følsom lille fortælling, som rører mig inderst inde indvendigt...! ♥