lørdag den 21. maj 2011

SjæleBalsam


Set fra et samfundsøkonomisk synspunkt er såddan en helligdag på en hverdag nok noget af en "spilddag" men i et større perspektiv tror jeg den er givet godt ud !

Vores storebededag har i al fald været balsam for sjælen, beriget os med fornyet energi.

Det med at sove længe når nu børnene er sporet ind på skoletid er jo en by i Rusland...

Men ok så får man jo maks ud af dagen.

Kl 14 cyklede vi alle ud til SKÅL på Forbindelsesvej, en lille sidegade til Indiakaj, vinbutikken holder til i en lille gammel pakhusligende bygning (proviantboderne) , gaden er brostensbelagt og foran butikken er der udsigt til Kastellet og til de mange indsejlinger med store krydstogtskibe og åbent hav.

Solen dansede jo hele dagen og jeg kan love for at der var liv og glade dage...legende børn, jazzband, lækker ost og pølse , skønne vine og ren afslapning.
Sidst på eftermiddagen blev der tænt op i grillen til pølser og hvide asparges.

Af og til kom en af dissse sigtseeingbusser forbi, turisterne må have tænkt deres for lige der midt på ruten var der en spontan fest og lækker stemning ikke så sært at danskerne er verdens lykkeligste folkefærd?? Om ikke andet må det da holde liv i den forestilling hos turisterne ;-)



Jeg fik lige hapset en af mine absolutte yndlingsvine under armen...altså denne her smager fuldstændig som etiketten ser ud, stilet, forførende, og let ;-)

Vinbonden bag ( Fanny Sabre ) er en purung kvinde der allerede som 16 årrig besluttede at hun ville være vinbonde som sin far, moderen forlangte dog at hun tog en uddannelse først, og det gjorde hun så, efter endt jurastudie slog hun sig ned som vinbonde og det er jeg ret glad for !

Fredag aften fik vi som sendt fra himlen et tilbud vi ikke kunne afslå, vores tidligere barnepige fra Århus nu reserve søster/moster havde lyst til en hygge aften sammen med vores børn!!! Hvor heldig kan man egentlig være??

Nå men min mand og jeg greb chancen og fik os en længe savnet kæreste aften , vi slog os ned på Vinyl Bar ved Sortedamssøen, der sad vi udenfor under de kulørte lamper svøbt i tæpper og bare kiggede udover søen hvor svanerne lavede et skuespil uden lige, vi "varmede" os på drinks jeg ikke kender navnet på men de var dælme gode.

Fik du balsam på sjælen på denne ekstra fridag?

Nyd Dagen

KH

4 kommentarer:

Anne Thompson sagde ...

Jeg fik masser af balsam på sjælen i går: ro, søvn, godt selskab, dejlig mad og drikke. Skønt!
Hvor har du fundet den smukke vin?

tusindfryd sagde ...

Kære Anne den skønne vin er fra SKÅL der er et link i SKÅL i teksten lige over billedet, vinen er min hverdags balsam ;-)

KH

Losarinas mor sagde ...

Hvilken dejlig dag i fik ud af denne ekstra fridag:-)
Jeg går meget ind for disse ekstra fridage og de giver mig tid !

Mette sagde ...

det lyder som en helt vidunderlig dag, Wenche. Det havde jeg også, nemlig en helt dag uden planer, men fuld af muligheder. Den blev god!