mandag den 11. april 2011

Mandags Pusling

Weekenden har været livsgivende med sol og varme, børn og voksne i gården , et summen af liv og glæde.

Ungerne har sjippet, spillet bold, cyklet, løbet, leget med vandslange, daset i solen, byttet diddl, bygget lego fra en kæmpe fælleskasse og fået årets første ispinde.

Fædrene har ordnet cykler, olieret de fælles havemøbler, spillet bold og snakket om at grille!

Mødrene har luet ukrudt i bedene ( hvilken fantastik måde at have have på, fælles!!) hængt vasketøj op, hæftet ender på endnu et hæklet tæppe... og selvfølgelig fået snakket ;-)

Meget kan man vel sige om at bo i lejlighed i København med børn?

MEN jeg kender ingen villaveje hvor der er så mange legekammerater at vælge imellem og hvor så mange voksne samles og hygger sig, hvor børnene kan drøne op og ned af køkkentrapperne og besøge hinanden,der er altid nogle voksne i nærheden og alle hjælpes ad med at holde lidt øje, hælde lidt vand på de varme børn og fiske bolde ned fra træerne.



Et lille pus er det blevet til fra min hånd,  hovedet var nemlig færdig så jeg skulle blot sy kroppen, det kunne tommelen lige klare, den er iøvrigt ved at være så frisk igen at jeg kan give den gas ;-)


Jeg har hæklet en stribet hat i HAVBLIK og syet "kroppen af coralfarvet velour, inden i er de formet en lille "overkrop" der har en størelse som gør den egnet til at holde om af en lille hånd, puslingen er nemlig til babyer, derfr er resten af dukken så simpel , også ansigtet.


Det er ret hyggeligt at få de små "arme" til at lave alt muligt og slå knude på dem kan man også.
Puslingen har jeg lavet såddan bare fordi jeg kunne og er fri til bestilling hvis du skulle mangle ;-)


Inspirationen til farvevalget kunne godt stamme fra disse to som jeg har stående i min systue?

Nyd Dagen

KH

4 kommentarer:

Cecilie Bertelsen sagde ...

Nej hvor er den bare fin.
Hvad koster den lille pusling?
Kh Cecilie

Sine K-J sagde ...

Skøn skøn pusling. Den bliver en hitter. Min datter har ELSKET sine putteklude, og hvis jeg havde set en sådan da hun var yngre var den helt klart havnet hos hende. Nu er det vist for sent.... :) Ha en skøn dag

Stine Hoelgaard Johansen sagde ...

Hej Wenche

Det er bare det jeg elsker ved byen, som du lige beskrev i starten af dit indlæg. Det lyder præcis som vores gård. Når solen titter frem, og børnenes latter, og leg kan høres ind af de åbne vinduer. Store og små spiller bold sammen. Og når de voksne mødes ved bordene i gården, og tager en kop kaffe sammen og snakker om stort og småt. Det er bare så fantastisk hyggeligt:))))

Stine

Mona sagde ...

Så utrolig søt!