onsdag den 9. februar 2011

En Helt Almindelig Familie

Hvad er egentlig en helt almindelig familie?

Hvis jeg skulle have svaret på det for 15 år siden ville jeg nok straks have svarret at det er en mor , en far og to børn...

Det er i hvertfald såddan jeg husker "En helt almindelig familie" fra min barndom.



I 70érne og 80érne var de fleste familier da også såddan strikket sammen og i min folkeskoleklassse var alle helt almindelige familier, liiige med undtagelse af min.....

Men Den Helt Almindelige Familie tror jeg ikke er helt så enkel mere her i 2011 :-)
Godt nok sidder jeg selv i såddan en "Helt Almindelig Familie" , hvis vi altså holder os til mor, far og to børn, men i vores miljø omkring skole,børnehave, bopæl, famlie og venner er den "Almindelig Familie" ofte anderledes.


I dag er det jo almindeligt at mor elle far ikke nødvendigvis er de biologiske, at søskende er "pap", at man har 3 sæt bedsteforældre, holder juleaften  2-3 gange om året og har to hjem, to værelser.
Netop det med de to hjem, at man bor en uge et sted en uge et andet har jeg ofte tænkt over...personligt tror jeg ikke jeg ville kunne finde ud af at være mor i en familie i lige uger og så mor i en anden familie på ulige uger, det er jeg et alt for stort vanemenneske til og lige netop dette var heldigvis ikke så udbredt da jeg var barn ;-)
Men det fungerer jo for rigtig mange familier ,det er ikke længere "tabu" at være skilsmissebarn og så giver denne "Nye Almindelige Familie" også nye muligheder??


Det handler jo for både børn og voksne om at være Elsket, tryg og lykkelig her i livet og nogen gange er den "Almindelige Familie" hverken kærlig, tryg eller lykkelig. Så må man håbe at kærligheden, lykken og trygheden kan findes i den "Nye Almindelige Familie".
Jeg indrømmer at det er et  forvirrende indlæg men det er altså også forvirrende tanker ;-)

Nyd Dagen

KH

10 kommentarer:

Ditte sagde ...

Ja, meget spændende tanker!
Jeg er selv fra den "nyklassiske" familie med skilte forældre, papforældre, papsøskende, der er blevet skiftet ud med tiden osv. Det skelsættende for mig var dog, at jeg havde en tryg fast base hos (i dette tilfælde) min mor, mens jeg så min far hver 2. -3. weekend.

Mine tanker i denne sammenhæng med alle de nye familiemønstre er hvordan alle de her børn, der bor en uge her og der, egentlig har det? Hvad melder de tilbage, når de bliver voksne.. Har det været ok, eller er de endt som rodløse mennesker uden en følelse af at have en base i tilværelsen? Som du selv skriver, ville du have svært ved at leve i 2 forskellige familier uge for uge, og det ville jeg godt nok også.. Jeg håber de har det ok, alle de små derude..

Belladotte sagde ...

jeg bor i en familie der hedder ... dine-mine-vores børn og det er rodet og det er ikke altid rart for de børn der sidder i det og os voksne kan til tider heller ikke finde ud af det ... så det er ikke lykken ... jeg havde 3 børn før jeg mødte min mand og han havde 3 børn før han mødte mig og sammen fik vi 2 børn ... mine mands ex kone fik et barn efter de gik fra hinanden med en anden mand ,denne anden mand har nu fundet en kone med et barn og de har fået et barn sammen ... om det er rodet JA ... om det er lykken NEJ om jeg drømmer om en familie med mor-far-2 børn JA :) men livet er bare ikke altid som vi ønsker det :)

Loppe-shoppe sagde ...

For mig er det en stor opgave hver anden weekend at være mor OG bonus-mor!

Kludeskabet sagde ...

Vi er en klassik familie med far og mor ogto unger.... Vi kender en del skilsmisse familier og det er så fedt at se når det bare funger og der er en fed løsningen det vil sige....når mor og far kan snakke sammen og gå til underholdnings aftner på skole osv. Selv om de er skilt..... Tror mange børn godt kan klare og nyder at have en uge hos mor og en hos far... Det er nok mere i de tilfælde hvor forældre ikke kan snakke sammen mere.....det er sku et problem!

ReVinyl sagde ...

Ja, det viktigste er å vise glede, lykke og kjærlighet. Har man ikke mer og gi, så er det kanskje på tide å gå ut av den alminnelige familie. Bitterhet, at man tar hverandre som en selvfølge og savn etter ting som ikke er ødlegger bare livet for seg selv, barna og de rundt. Derfor ønsker jeg den uanminnelige familie velkommen til de som trenger det. Livet skal leves og elskes og ikke savnes og hates...

Helle Koed sagde ...

Hej Wenche
Så fik jeg tid til at gå i dybden her på din blog... I det nye år har det været hurtige besøg og klik, men hvor er jeg glad for at jeg fandt tiden. For kan ikke sige det nok; du har en fantastisk blog! :D
Og om jeg så ikke læser at du ikke bare drømmer, men også gør noget ved det... Dukkebogen? :D Du har den aller første køber NU NU NU... Jeg ærger mig stadig over ikke at kunne deltage ved dit kursus sidste år. For jeg kan slet ikke hitte hovede og hale i mønstre og materialer til at komme igang med en dejlig dukke. Jeg synes processen i at lave dukken er helt speciel og skøn, så vil så gerne lære... Håber din bog bliver til virkelighed NU! ;)
Stort tillykke med skridtet mod drømmen, og så håber jeg at F A M I L I E N bakker op!? ;)

Heidi sagde ...

I'm amazed at how many grandparents there are raising their grandkids and where are the parents
I wish life was simpler and kids did not have all this to deal with It's hard enough just being a kid....lovely, make you think post!!

Hurlumhej sagde ...

Så har jeg modtaget min hæklebog, og vil lige benytte lejligheden til at sige 1000 tak. Glæder mig til at komme igang, har allerede forsøgt mig, men det er ligesom om der er et eller andet der ikke vil hænge sammen for mig... Så nu glæder jeg mig bare endnu mere til hækleaften hos Asli.

Asiya sagde ...

Sjovt lille indlæg, skrev opgave om dette emne og dine overvejelser er jo rigtige. Når 40 % af alle ægteskaber ender i skilmissse og folk finder en ny partner og får nye familier kan man ikke længere tale om kernefamilien som normen. Jeg er f. eks alene med 2 børn og finder det ganske naturligt at tingene er på den måde.

mette b sagde ...

Vi lever i en postklassisk familie med en fastboende, der besøger far et par gange om måneden og to halve, der er her hver anden uge. Og så den største, der er flyttet hjemmefra.

I starten var det et sandt helvede med en x, der terroriserede, kørte retssager og klemte sine børn så fx et af dem i telefonen fortalte, at vi fik dårlig mad her, hvorefter hun spiste sin hjemmelavede pizza med stjerner i øjnene. Det var virkelig hårdt for os alle. Det meste er heldigvis fortid nu.

Det er ikke let, da der er forskellige måder at leve i en familie på, men med tiden har vi fundet vores måde og trives med den. Det betyder ikke, at det er idel lykke. Der er hele tiden arbejde og børnene skal lige have et stykke tid til mentalt at komme fra det ene sted til det andet.

Men der er kærlighed og grænser og dejlige oplevelser.

Godt og vedkommende indlæg,
klem fra
mette