mandag den 15. november 2010

Min Lille Trold

Lillemanden, sukkertoppen, mors lille snutte pus, øjesten , hjetenskær og vores alles nuser lillebror....HAN ER VÆK!!!

Da jeg vågnede i morges og kom ind på drengeværelset ved siden af køkkenet lå der en enorm lang og fin stor dreng i min lillemands hule og sov tungt, han har en rokketand, går i børnehaveklasse og er fyldt 6 ÅR i dag!!!

Min gudesøn er IKKE nogen lillemand mere, han er blevet en STOR og stærk dreng :-)



Derfor skal han også have en større madkasse med i skolen fremover for han spiser mere end jeg selv..



Min søn elsker fest og især sin egen fødselsdag, han har været helt vims i hele nov, spændt som en fjeder! Og hold da op som han nærmest sprang ud af sengen 5.30 her til morgen for man skal jo gerne have mest muligt med af denne særlige dag ikke??




Køkkenbordet var fint dækket med flagranke, fødselsdagssoldaten, et 6-tal og selvfølgelig fine gaver fra familien.

Han har ønsket sig sine helt egne farver og en bog at skrive i , jeg fandt denne store skønne bog med blanke sider lige til at kaste sig over



Stensamlingen blev udvidet med 3 nye sten og et lille stykke af en stjerne der faldt ned i Kina i 1516, alle hentet på Geologisk museum, dem blev han bare SÅ lykkelig for og stjernen er kommet med i seng her til aften ;-)


Storesøster har indvidet ham i Silly Bandz verdenen.....


Jeg er ikke den eneste der har lagt mærke til hvor stor han pludselig er blevet...farmor måtte lige forlænge de ultra bløde og skønne hjemmestrikkede sokker med et par cm..
Dagen har budt på fejring i skolen, han har siddet i den røde lænestol med fåreskinnet, fået sit personlige tryllelys og guldkrone på hovedet, der er blevet fortalt en lille historie om hans liv der startede i himlen hvor han spillede med en guld kugle, denne gik gennem skyen og efterlod et hul og gennem hullet så han hans kommende forældre :-)
Alle børnene har tegnet en tegning specielt i anledning af dagen og disse er samlet til en lille bog og så fik han også en gave...en smuk sart lysegrøn sten i den fineste papirsæske.
Som afslutning på dagen fik han lov at vælge menuen til aften...RØDBEDEPIZZA hans absolutte livret.
Bardommen er altså en ganske særlig dyrbar tid :-)
KH

20 kommentarer:

EN FUGL I HÅNDEN sagde ...

Tillykke med Carl sødeste Wenche. Du fortæller så levende og fint om din store dreng og hans store dag i dag!

KH Helle

Merete sagde ...

Stor dag... tillykke ;0)

Anne sagde ...

Tillykke med den store dreng. Og sikke nogle vidunderlige gaver. Heldig dreng :)

Kh Anne

søslerier sagde ...

hip hip hurraaaaaaaaaaa - for de kære små som bliver så STORE ;)

HandmadeByMalle sagde ...

også et stort tillykke fra mig.....wauh det er altså stort at blive 6 år ...husker det selv da min Emma blev det og meget snart fylder hun 7....Børn bliver alt for hurtigt store.

jeg blev så rørt over din fortælling med hvordan din søn med sin guld kugle lavede et hul i skyen og kunne se sine forældre.....åhh hvor jeg altså tror på det er sandt!

stort kram til den store dreng.

malle

mette b sagde ...

Tillykke med din lille store dreng :)

... og lige pludselig er de flyttet hjemmefra og kan selv, det er da mærkeligt, ikke?

Klem fra
mette

Anja sagde ...

tillykke med den "lille" mand, håber i har haft en dejlig dag

Ulla V. sagde ...

Hjertelig tillykke med din store dreng, Wenche. Hvor er han blevet fejret på en fin og hjertevarm måde. :))

Og hvor er han heldig at eje en stjernebid... :))

Eva sagde ...

Tillykke. Dine ord røber, at du nyder hans barndom så meget. Og det går bare så stærkt, så bliv ved med det:)

Mette sagde ...

...rødebedepizza...?! Til lykke!

Mille sagde ...

Tillykke med drengebarnet! Stor eller lille - de vil altid være moders lille baby;)

Dejlig og meget levende beretning om en skøn dag!

sine sagde ...

STORT TILLYKKE. Jeg kan kun fortælle at det er SÅ fantastisk at have en 6-årig dreng i hjemmet. Pludselig er nysgerrigheden en anden og der kommer de sjoveste og forunderlige tanker frem.

Jeg er gået i robottema til drengenes pakkekalender og vil lige høre hvor du har de fine ting fra. Bor selv i Kbh.
Kh

Annchen sagde ...

Stort tillykke med ham - på falderebet..
Elsker dine fortællinger - og ord om dine børn.. Bliver så grebet!:)
Håber han har haft den skønneste dag - det lyder det til..
Kh Anne

***Mutter*** sagde ...

Ork ja - og den varer et stykke tid endnu. Det bliver meget værre ;)

Henriette sagde ...

Tillykke med "bette" manden. De bliver alt for hurtige store - nyd det!!

tusindfyd sagde ...

Tusind tak allesammen hvor er det dejligt at læse jeres kommentarer!!!

Min søn er en sand livsnyder, i nat kl 3 kom han ind bare for at fortælle at han er så heldig for i går var det hans fødselsdag og i dag skal de have stort frokostbord i klassen som de har hver tirsdag :-) Ja de små glæder er oftest de største!

Robotter! Madkassen er fra Blafre den tror jeg du kan finde hos Garn i ture på Frederiskbjerg jeg har min fra nettet, den lille robot til at trække op er fra Akimbo i hyskenstræde kælderen god robotjagt ;-)

KH

SiriR sagde ...

Stort tillykke til din store dreng!

Prinsesser og pirater sagde ...

Tillykke med ham. Rødbedepizza... er der rødbeder ovenpå, eller er der rød dej, eller...?

tusindfyd sagde ...

Rødbedepizza er helt almindelig pizzadej. Fyldet er revet rødbede, gulerod og løg lidt salt og basilikun og oregano evt lidt chili og hvidløg det hele kogt lidt sammen og så på dejen toppes med revet parmesan eller gouda og så lige 15 -20 min ved 250 Grader Kender ingen børn der ikke bare ELSKER den pizza ;-)

morslille sagde ...

Tillykke med ham og tak fordi du vil dele med os ;O)
Pizzaen må du også meget gerne dele og lave en DIY på og gerne billeder.