torsdag den 16. september 2010

Overskud Pr Brev

Jeg må indrømme at jeg er en anelse i underskud for tiden...ok der har været meget nyt at se til og flytningen gik pludselig umenneskelig hurtigt.

Godt nok er vi "faldet på plads" i huset som vi lejer frem til at vi slut november kan rykke ind i vores eget hjem, men vi er faldet på plads blandt en masse forskellige møbler tilhørende andre...vores hjem består af 3 sofaer to spiseborde to store senge og en pokkers masse papkasser der konstant rodes i for at finde det vi mangler.

Det kreative er næsten slumret helt hen...det er som om at kasserne synes uoverkommelige når jeg sidder og mangler ex en pink tråd.
Til Michaelsfesten i børnehaveklassen skal jeg sy en blå kappe ( vores Michaelskappe er nemlig pakket i depot lige pt. ) men selv denne simple opgave kan jeg ikke rigtig komme igang med for her er ingen stofbutik!!! Og mit kappemønster..???? Det må guderne vide hvor er.

For mig er det åbenbart et must for at inspirees og være kreativ at have mine ting og materialer i synsvinklen og at have steder der inspirerer mig i omverdenen :-)

Uden bloggen kunne jeg vist lige så godt overgive mig og holde en lang pause!



HELDIGVIS kommer posten forbi her dagligt ( godt nok på knallert!!!) men min kære veninde Christina/Krudtuglens mor har trods den fysiske afstand imellem os kunnet mærke at jeg trængte til en optankning ;-)))
Et brev pyntet med omtanke, kærlige ord og en af hendes små skønne kreationer så skøn en overraskelse at jeg får en klump i halsen af glæde. Denne overskuds bombe kan jeg leve på i flere dage ;-)
TAK kære.
Nu må jeg altså se at komme igang!
Nyd dagen
KH

4 kommentarer:

Forår hele året (Jette) sagde ...

Hej. Kan godt forstå, at du har svært ved at overskue tingene i øjeblikket. Det ville jeg bestemt også i din situation. Godt, at du kan se en ende på mareridtet, når I nu snart kan flytte i noget permanent og du igen kan få styr på tingene. Men hvad med at tage en slapper, klæde dig på efter vejret og gå en dejlig lang tur og blive blæst igennem. Det plejer at gøre underværker for mig. Hav en god dag.

Anja sagde ...

der er noget med du er landet her over på sjælland et sted ikk! smid mig en mail så finder vi ud af det med stofferne, for åhh jo her er skam stof butikker i københavn.

Louise sagde ...

Hvor fint - og betænksomt af Christina. Der er altså ikke noget bedre, end sådan en hilsen som bare lige rammer det helt rigtige tidspunkt!
Kh Louise

unikarina sagde ...

Der er ikke noget som varmer så meget som en uventet pakke/hilsen, som bare kommer på det helt rigtige tidspunkt. Knus til dig...