tirsdag den 6. juli 2010

Tirsdag

Normalt er Tirsdag såddan lidt en mellemdag, der er ryddet op fra weekenden ,køleskabet er fyldt op , de største bunker vasketøj ordnet og der er klar til at få "arbejdet" :-)

Lige nu flyder alle dage dog såddan lidt sammen, sommerferie er jo netop afslapningstid og det må vi sige at vi gør her!
Her roder lidt med børnesager alle vegne, ungerne render rundt i nattøj til over middag, vasketøjet...., og hvad vi skal have til aften finder vi ud af fra dag til dag.

Arbejdet bliver der ikke ret meget , ikke at jeg ikke gerne vil, men der er bare hele tiden lige noget andet der skal gøres ;-)))


I søndags var jeg på loppe og fandt disse æggebærer, længe tiltrængt!!! I 5 år har vi klaret os med to og skiftes til at spise morgenægget ;-)
Men nu må vi sige at vi er blevet godt udstyret og kan endda byde gæster på et æg.


Til jer der venter...jeg skal virkelig se at komme afsted på posthuset med disse pakker!!!

Og kære dukkemødre, jeg arbejder på sagen hver gang jeg har en stille time, der er bare ikke så mange af dem her i ferien ;-)

Hvad laver du i ferien? Hvad laver du med dine børn??

Rigtig god stille tirsdag derude.

KH

6 kommentarer:

Krudtuglens mor sagde ...

I dag står det på 7 tøjvaske efter ferien, et tiltrængt legende månebarn i vuggestue, udpakning af tre overfyldte kufferter, hussøgning, rengøring, kaffe og en morfar... Dejlig tirsdag til dig søde!!

morslille sagde ...

Vi råhygger og laver så lidt som muligt, børnene sover længe, spiser, ser tv, leger, tegner, pjatter, tumler og roder. Moren blogger rundt og udsætter de planlagte (kedelige) ferieprojekter, såsom kedelige ting der skal ordnes og ryddes op. Ja og så er jeg begyndt at hækle "Grannystripes" Tak for hjælp og inspiration.
Vh Charlotte

Ulla V. sagde ...

Det er en tirsdag som jeg elsker den, kan jeg se.
Sådan én er vi også i gang med herhjemme. Og så er der lige et stakit der skal laves, men det kan nu også nemt gøres i samme ånd. :))

Hav en rigtig dejlig dag med dem du holder af, Wenche. Og forresten så må jeg lige rose dit fantastiske tæppe...du inspirerer mig mere end du aner - med dit sind og din kreavtivitet. :))

Kh
Ulla

Westmose sagde ...

Hej Wenche...tror næsten jeg kunne have skrevet det indlæg. Jeg kan virkelig også mærke vi er kommet godt ned i tempo, og vi nyder de små ting. Det betyder også her at vasketøj og rod tager vi lidt løst på :-) (Vi når det jo nok ikke). Jeg har sunget sammen med børnene her i formiddags (alle de sanglege vi kunne huske). Kim er på legepladsen med dem nu, og jeg har småkager i ovnen som dels skal nydes om lidt og dels bruges til fødselsdagspicnic for Ida i morgen. Hvor er sommerferien bare herlig. Du ønskes en fortsat dejlig ferie.

Knus Mette

Christina Skarø sagde ...

Desværre har jeg først ferie om 1½ uge... puha jeg trænger... Kram fra C <3

Synne sagde ...

I dag har vi været ude og ride. Dejlig dejlig aktivitet.

I morgen håber vi på badevejr, for vi har købt et nyt plastikhelvede til haven.

Jeg får syet lidt i de små pauser og min mand får læst en god bog.

Ferie er et herresejt koncept ;).

Mvh,
Synne