fredag den 18. juni 2010

Weekend Guf

Weekenden står for døren og det gør sommerferien også, en uges skole og børnehave mere og så er der ellers dømt fri frem til 16 August ;-)

Denne weekend tager vi et smut til København lørdag for at besøge min søster, ungerne ELSKER deres moster!

Til de søde tænder både her og derovre har jeg bagt en stor Brownie som er så højtskattet herhjemme og udeomkring at jeg gerne vil dele opskriften med jer.



Du skal bruge:

-100 Gram smør
-150 Gram hasselnødder
-2 æg
-3 dl sukker
-90 Gram hvedemel
-4 store spsk kakao af god kvalitet
-2 tsk vanniliesukker, gerne med top på ;-)
-en fingernips salt

Smelt smørret og rør det med salt,sukker og vanniliesukker, bland de to æg i og rør massen godt.

Tilsæt kakao og rør den godt ud inden du putter melet i.

Til sidst tilsætter du grofthakkede hasselnødder.

Smør et mellemstort ovnfastfad rigtig godt og kom din kagemasse over i , skal helst ikke være et mere end ca 1,5 cm tykt lag.

Kom det hele i en forvarmety ovn på ca 175 Grader i 30-35 minutter.


Og nu kommer det svære....lad kagen køle HELT af og lad den gerne stå til dagen efter!!!

Den smager guddommeligt bare såddan ,men så englene synger sammen med en god vannilieis og råsyltede ribs.
Selv fryser jeg små portioner ribs netop til dette formål, har faktisk ribs i haven men det er som om jeg altid lige kommer et par timer senere end solsortene, så jeg køber ribs på grøntmarkedet :-))) Til gengæld kvitterer solsortene med et hav af små l.... i mine bede hvilket alt mit ukrudt sikkert nyder godt af....vi skal jo være her allesammen ik?

Ønsker jer alle en dejlig weekend, mon også i snart har ferie?

Pssssst søndag har jeg en Give Away... :-)

KH

5 kommentarer:

mette b sagde ...

Hi hi, ja, det der med at lade en kage stå til den er helt afkølet, er bestemt det sværeste trin i opskriften ;)
Jeg har linket til blomstergarnet i mit indlæg.

God weekend!
mette

Zacho sagde ...

Mmmmm, selvom jeg ikke ret ofte spiser kager, kan jeg godt spotte en god opskrift, der kommer jo også gæster forbi af og til....

søslerier sagde ...

Uhhhh....må vist liiiiige en tur i skabet efter noget sødt nu ;/ Min søde tand (som er MEGET STOR!) skriger, efter gennemlæsning af indlægget hér!
God familietur til KBH - vi har også en højt beskattet Moster, i Odense dog!

Jeg havde planlagt at ville en tur til Skals Marked i formiddag, meeeen med smårollinger i hytten KAN man ikke planlægge! Efter 1½ vågne timer med en meget ked lillepige i nat, var jeg fuldstændig skeløjet og måtte i stedet tage en lur sammen med hende! Ja, ja - sådan kan det gå.. Måske jeg når et smut forbi imorgen??? (var selv inviteret til at deltage på markedet, men takkede ydmygt nej, da jeg forsøger at holde barsel!?! Så måske næste år, hvem ved?!?!)

Vi 'ses' igen på søndag - som du dog kan lokke, søde Wenche ;)

Losarinas mor sagde ...

Mums; Jeg må vist gemme den opskrift- den passer lige til vores søde tænder :-)
God tur til Hovedstaden.

Christina Skarø sagde ...

Nøj Wenche - hvor ser den lækker ud den kage.. jeg elsker brownies... jeg håber du får en kanon tur til KBH... det lyder som råhygge... Håber vi snart ses.... kram fra C